settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad er det kristne syn på selvmord? Hvad siger bibelen om selvmord?

Svar


Bibelen nævner seks personer, som begik selvmord: Abimelek (Dommerbogen 9:54), Saul (1. Samuel 31:4), Sauls våbenbærer (1. Samuel 31:4-6), Akitofel (2. Samuel 17:23), Zimri (1. Kongebog 16:18) og Judas (Matthæus 27:5). Fem af disse var onde, syndige mænd (der er ikke skrevet nok om Sauls våbenbærer til at konkludere noget om hans karakter). Nogle anser Samsons død som et selvmord (Dommerbogen 16:26-31), men Samsons mål var at dræbe filisterne, og ikke sig selv. I bibelen er selvmord det samme som mord, hvilket også er hvad det er – selv mord. Gud er den eneste som må bestemme, hvornår og hvordan en person må dø.

Ifølge bibelen er selvmord ikke det, der kommer til at bestemme, om et menneske kommer i himlen eller ej. Hvis en ufrelst person begår selvmord, så har han ikke gjort andet end at fremskynde at komme i helvede. Men vedkommende vil ikke ryge i helvede, på grund af selvmord, men fordi han har forkastet troen på Jesus Kristus. Hvad siger bibelen så om en kristen, der begår selvmord? Bibelen fortæller os, at i det øjeblik vi virkeligt tror på Jesus Kristus, garanteres vi evigt liv (Johannes 3:16). Ifølge bibelen kan kristne uden skyggen af tvivl vide, at de har evigt liv (1. Johannes 5:13). Intet kan skille en kristen fra Guds kærlighed (Romerne 8:38-39). Hvis ingen ”skabt ting” kan adskille en kristen fra Guds kærlighed, og en kristen som begår selvmord selv er en ”skabt ting”, så kan end ikke selvmord adskille os fra Guds kærlighed. Jesus døde for alle vore synder, og hvis en sand kristen, som begår selvmord midt i en tid af åndeligt angreb og svaghed, så ville det stadig være en synd der var dækket af Jesu Kristi blod.

Selvmord er stadig en alvorlig synd mod Gud. Ifølge bibelen er selvmord det samme som mord; det er altid forkert. Der må rejses seriøs tvivl, når et menneske fastholder at være en kristen, men samtidigt tager sit eget liv. Der er ikke nogen omstændigheder, specielt ikke for kristne, der kan retfærdiggøre at man tager sit eget liv. Kristne er kaldet til at leve for Gud, og beslutningen om hvornår nogen skal dø, er helt op til Gud. Selvom det ikke beskriver selvmord, så er 1. Korinther 3:15 nok en god beskrivelse af, hvad der sker, når en kristen tager sit eget liv: ”(han skal) selv blive frelst, dog som gennem ild.”

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er det kristne syn på selvmord? Hvad siger bibelen om selvmord?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries