Hvorfor tillod Gud, at Satan og dæmonerne syndede?



Spørgsmål: Hvorfor tillod Gud, at Satan og dæmonerne syndede?

Svar:
Gud valgte at give både engle og mennesker et valg. Selvom bibelen ikke giver os mange detaljer omkring Satans og de faldne engles oprør imod Gud, så lader det til at Satan – nok den største af alle englene (Ezekiel 28:12-18) – i stolthed valgte at gøre oprør imod Gud, for at blive sin egen gud. Satan (Lucifer) ønskede ikke at tilbede eller adlyde Gud; han ønskede at være Gud (Esajas 14:12-14). Man forstår Johannes' Åbenbaring som en billedlig beskrivelse af, at en tredjedel af englene valgte at følge Satan i hans oprør, hvorved de blev til faldne engle – dæmoner.

Men modsat menneskeheden, så var englenes valg om at følge Satan, eller forblive trofaste over for Gud, et evigt valg. Bibelen giver ikke de faldne engle nogen mulighed for at omvende sig og blive tilgivet. Bibelen synes heller ikke at pege på, at nogen engel længere kan synde. De engle, som forbliver tro imod Gud, bliver beskrevet som "udvalgte engle" (1. Timotheus 5:21). Satan og de faldne engle kendte Gud i al hans herlighed. Da de, på trods af hvad de vidste om Gud, valgte at gøre oprør, var det et udtryk for absolut ondskab. Derfor giver Gud ikke Satan, eller de andre faldne engle, muligheden for at omvende sig. Og bibelen giver os heller ikke nogen grund til at tro, at de ville omvende sig, hvis Gud gav dem muligheden for det (1. Peter 5:8). Gud gav Satan og englene det samme valg, som han gav til Adam og Eva; at de kunne adlyde ham, eller lade være. Englene havde muligheden for at træffe et valg, ud fra deres frie vilje; Gud hverken tvang eller opmuntrede nogen af englene til at synde. Satan og de faldne engle ud fra deres egen, frie vilje, og derfor fortjener de at opleve Guds evige vrede i Ildsøen.

Hvorfor gav Gud englene dette valg, hvis han vidste hvad det ville føre til? Gud vidste, at en tredjedel af englene ville gøre oprør, og derfor være forbandet til Ildsøen. Gud vidste også, at Satan ville fortsætte sit oprør, ved at friste mennesket til at begå synd. Hvorfor tillod Gud disse ting? Bibelen giver os ikke et klart svar på dette spørgsmål. Man kan stille det samme spørgsmål om næsten alle onde handlinger. Hvorfor tillader Gud, at det sker? I sidste ende, så handler det om, at Gud suverænt bestemmer over sin skabning. Salmisten skriver, "Guds vej er fuldkommen" (Salme 18:31). Hvis Guds vej er "fuldkommen," så kan vi være sikre på, at alt hvad han gør – og alt, hvad han tillader – også er fuldkomment. Det betyder altså, at vor fuldkomne Guds fuldkomne plan var, at tillade synd. Vores tanker er ikke Guds tanker, og vores veje er ikke hans veje, som han minder os om i Esajas' Bog 55:8-9.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor tillod Gud, at Satan og dæmonerne syndede?