settings icon
share icon
Spørgsmål

Er tro på Gud og videnskab modsigelser?

Svar


Videnskab beskrives generelt som ”at observere, beskrive, eksperimentelt undersøge, og teoretisk set forklare fænomener.” Videnskab er en metode som menneskeheden kan benytte sig af, til at tilegne sig større indsigt i det naturlige univers. Det er et udtryk for at ville tilegne sig viden vha. at observere. Når der sker fremskridt indenfor videnskaben, er det et udtryk for hvor lang menneskets logik og kreativitet kan nå. Men en kristens tro på videnskaben, må aldrig være ligesom ens tro på Gud. En kristen kan have tro på Gud og respekt for videnskaben, så længe vi husker på, hvad der er perfekt, og hvad ikke er.

Vores tillid til Gud er en trostillid. Vi tror på hans Søn for at blive frelst, hans Ord for at modtage instruktion, og Helligånden for at modtage vejledning. Vores tro på Gud bør være absolut, for når vi sætter vores lid til Gud, afhænger vi af den perfekte, almægtige, alvidende Gud. Vores tro på videnskaben bør være en intellektuel tro, og intet andet. Vi kan forvente meget af videnskaben, men vi kan også forvente, at der vil blive begået fejl indenfor den. Hvis vi sætter vores lid til videnskaben, så regner vi med uperfekte, syndige, begrænsede, dødelige mænd. Historien viser os, at videnskaben har taget fejl på mange områder, såsom jordens form, drevet flykraft, vacciner, blodtransfusioner, og endda reproduktion. Gud tager aldrig fejl.

Man bør ikke frygte sandhed, så der er ikke nogen grund til, at en kristen bør frygte god videnskab. Når vi lærer mere om, hvordan Gud har skabt universet, så lærer det os at værdsætte skaberværket endnu mere. Når vi lærer mere, så kan vi lettere bekæmpe sygdomme, uvidenhed, og misforståelser. Men det bliver farligt, når videnskabsmænd sætter større lid til menneskelig logik, end tro til Gud. Disse mennesker er ikke anderledes end dem, der overgiver sig til en religion; de har valgt at sætte deres lid til mennesker, og vil finde fakta der kan understøtte deres tro.

Men selv de mest rationelle videnskabsmænd, som nægter at tro på Gud, indrømmer at vi kommer til kort i vores forsøg på at forstå universets helhed. De vil også indrømme, at hverken Gud eller bibelen kan bevises eller modbevises af videnskaben, ligesom mange af deres egne yndlingsteorier ikke kan bevises eller modbevises i sidste ende. Videnskaben er skabt til at være en helt igennem neutral gren, som kun søger efter sandheden, og ikke at fremme sin egne planer.

Megen videnskab understøtter, at Gud eksisterer og er skabende. I Salme 19:1 står der, ”Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk.” Jo længere den moderne videnskab når frem, i jo højere grad bekræftes skabelsen. DNA’ens fantastiske kompleksitet og gendannelse, fysikkens mangfoldighed og præcise sammenhænge, og fuldstændige harmoni ved denne jords tilstande kemi, kan alle bruges til at understøtte bibelens budskab. Kristne bør tage godt imod videnskab, der søger at være sand, men forkaste de ”videnskabens præster,” som sætter menneskelig viden over Gud.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Er tro på Gud og videnskab modsigelser?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries