Spørgsmål
Hvad betyder det, at mennesket er skabt i Guds billede og lighed (1. Mosebog 1:26-27)?
Svar
På skabelsens sidste dag, sagde Gud, ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!” (1. Mosebog 1:26). Altså afsluttede han sin gerning med et ”personligt anstrøg.” Gud formede mennesket af jorden, og gav det liv, ved at skænke det sin egen ånde (1. Mosebog 2:7). Derfor er mennesket unikt blandt alle Guds skabninger, og har både et fysisk legeme og en ikke-fysisk sjæl/ ånd.
At være skabt i Guds ”billede” eller ”ligne” Gud, betyder ganske enkelt, at vi er skabt til at være et genskin af ham. Adam lignede ikke Gud, fordi Gud også bestod af kød og blod. I Skriften står der, at ”Gud er ånd” (Johannes 4:24), og derfor lever han uden et legeme. Men Adams krop var dog en genspejling af Guds liv i den forstand, at den var skabt med perfekt helbred, og ikke kunne dø.
Guds billede peger på menneskets ikke-materielle del. Det adskiller mennesket fra dyrenes verden, gør ham passende til den opgave Gud gav ham, til at herske over jorden (1. Mosebog 1:28), og gjorde det muligt for ham at kommunikere med sin Skaber. Det er en lighed både mentalt, moralsk og socialt.
Mentalt set blev mennesket skabt som et væsen med rationelle tendenser. Med andre ord, så kan mennesket både ræsonnere og vælge, hvilket er en refleksion af Guds intellekt og frihed. Hver eneste gang nogen opfinder en maskine, skriver en bog, maler et landskab, nyder en symfoni, udregner en sum, eller navngiver et kæledyr, så proklamerer han eller hun at vi er skabt i Guds billede.
Moralsk set blev mennesket skabt i retfærdighed og fuldkommen uskyld, som er et billede på Guds hellighed. Gud så alt hvad han havde skabt (inklusive mennesket) og kaldte det ”godt” (1. Mosebog 1:31). Vores samvittighed, eller ”moralske kompas,” er et levn af menneskets oprindelige tilstand. Når nogen skriver en lovgivning, holder sig fra ondt, lovpriser god opførsel, eller føler sig skyldig, så bekræfter han, at vi er skabt i Guds billede.
Socialt set blev mennesket skabt til fællesskab. Dette er et genskin af Guds treenighed og kærlighed. I Edens have var menneskets primære forhold, forholdet til Gud (1. Mosebog 3:8 taler implicit om fællesskab med Gud), og Gud skabte den første kvinde, fordi han tænkte ”det er ikke godt, at mennesket (manden, Adam) er alene” (1. Mosebog 2:18). Når nogen giftes, stifter et venskab, giver et barn et knus, eller går i kirke, så demonstrerer de, at vi er skabt i Guds billede.
En del af, at være skabt i Guds billede, betød, at Adam kunne træffe frie valg. Selvom han havde en retfærdig natur, så valgte Adam at gøre noget ondt, og begik oprør mod sin Skaber. Ved at gøre det, fordrejede Adam det billede af Gud, som han bar i sig, og han gav den skadede lighed videre til sine alle sine efterkommere (Romerne 5:12). I dag er vi stadig skabt i Guds billede (Jakob 3:9), men vi bærer også på syndes ar. Mentalt, moralsk, socialt og fysisk kan vi se, hvad synden kan forårsage.
De gode nyheder er, at når Gud forløser et menneske, så begynder han at genskabe det i det originale billede af Gud, og skaber et ”nyt menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed” (Efeserne 4:24). Den forløsning kan kun ske igennem Guds nåde, ved tro på Jesus Kristus som vores frelser fra den synd, der adskiller os fra Gud (Efeserne 2:8-9). Igennem Kristus er vi nye skabninger, skabt i Guds lighed (2. Korinther 5:17).
English
Hvad betyder det, at mennesket er skabt i Guds billede og lighed (1. Mosebog 1:26-27)?
