Hvordan kan jeg genkende Guds stemme?



Spørgsmål: Hvordan kan jeg genkende Guds stemme?

Svar:
Dette spørgsmål er blevet stillet af talløse mennesker op igennem historien. Samuel hørte Guds stemme, men forstod det ikke, før han blev instrueret af Eli (1. Samuel 3:1-10). Gideon oplevede en fysisk åbenbaring fra Gud, men tvivlede stadig på det, han havde hørt, og måtte bede Gud om tegn, ikke bare én, men tre gange, for at sikre sig, at han havde hørt rigtigt (Dommerne 6:17-22, 36-40). Når vi lytter efter Guds stemme, hvordan kan vi så være sikre på, at det er ham, der taler? Vi må først og fremmest huske på, at vi har noget, som Samuel og Gideon ikke havde. Vi har den komplette bibel, Guds inspirerede Ord, til at læse, studere og meditere over. ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning” (2. Timotheus 3:16-17). Når vi har et spørgsmål angående et bestemt emne eller beslutning i vores liv, så bør vi se efter, hvad bibelen har at sige om det. Gud vil aldrig lede os eller pege os i en retning, som står i modsætning til det, der undervises i hans Ord (Titus 1:2).

For det andet, så må vi kunne genkende Guds stemme, når vi hører den. Jesus sagde, ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig” (Johannes 10:27). De, der hører Guds stemme, er dem, der kender ham – dem, der er blevet frelst af nåde ved tro på Herren Jesus Kristus. Disse er de får, der hører og genkender hans stemme, fordi de kender ham som deres Hyrde, og de kender hans stemme. Hvis vi vil kunne genkende Guds stemme, så må vi høre til ham.

For det tredje, så genkender vi Guds stemme, når vi bruger tid i bøn, bibelstudie, og når vi stille tænker over hans Ord. Jo mere intim tid vi bruger på Gud og hans Ord, des lettere vil det være for os at genkende hans stemme og ledelse i vores liv. Ansatte ved en bank optrænes i at kunne genkende falske sedler, ved at nærstudere rigtige sedler så tæt på, at de har let ved at genkende en falsk seddel. Vi bør være så bekendte med Guds Ord, at når Gud så taler til os eller leder os, så er det klart for os, at det er Gud. Gud taler til os på en måde, så vi må forstå sandheden. Gud kan godt tale hørbart til mennesker, men taler hovedsageligt gennem sit Ord, og nogle gange til vores samvittigheder ved Helligånden, ved omstændigheder, og gennem andre mennesker. Ved at benytte os af de sandheder, vi læser om i bibelen, kan vi lære at genkende hans stemme.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvordan kan jeg genkende Guds stemme?