Hvem er Satan?



Spørgsmål: Hvem er Satan?

Svar:
Folks tro omkring, hvem Satan er, bevæger sig fra det næsten morsomme til det abstrakte – fra at være en lille, rød fyr som sidder på din skulder og opmunter dig til at synde, til et udtryk der beskriver ondskaben i egen person. Bibelen giver derimod et klart billede af, hvem Satan er, og hvordan han påvirker vores liv. For at sige det ganske enkelt, så definerer bibelen Satan som et englevæsen som faldt fra sin position i himlen pga. synd, og som nu er totalt modstander af Gud, og gør alt i sin magt for at forpurre Guds formål.

Satan blev skabt som en hellig engel. Esajas 14:12 fortæller muligvis, at han hed Lucifer inden hans fald. Ezekiel 28:12-14 beskriver, at han blev skabt som en kerub, som åbenbart er den højeste skabte engel. Han blev hovmodig ved sin skønhed og status, og besluttede sig for, at han ville sidde på tronen over Gud (Esajas 14:13-14; Ezekiel 28:15; 1. Timotheus 3:6). Satans stolthed blev hans fald. Læg mærke til de mange ”jeg vil”-udtryk, der bruges i Esajas 14:12-15. Gud bandlyste Satan fra himlen pga. synd.

Satan blev denne verdens hersker og herskeren over luftens rige (Johannes 12:31; 2. Korinther 4:4; Efeserne 2:2). Han er en anklager (Åbenbaringen 12:10), en frister (Matthæus 4:3; 1. Thessaloniker 3:5), og en forfører/ vildleder (1. Mosebog 3; 2. Korinther 4:4; Åbenbaringen 20:3). Selve hans navn betyder ”modstander” eller ”den, der står imod.” En anden af hans titler, djævelen, betyder ”bagvasker.”

Selv om han blev kastet ud af himlen, så forsøger han stadig at ophøje sin trone over Guds. Han kopierer alt som Gud gør, og håber derved at modtage verdens tilbedelse, og opmuntre til at stå Guds kongerige imod. Satan er den ultimative kilde bag enhver falsk kult og verdensreligion. Han vil gøre enhver ting og alting i sin kraft for at stå Gud, og dem der følger Gud, imod. Men Satans skæbne er beseglet – en evighed i Ildsøen (Åbenbaringen 20:10).


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvem er Satan?