Hvad er vigtigheden ved den kristne dåb?



Spørgsmål: Hvad er vigtigheden ved den kristne dåb?

Svar:
Kristen dåb er, ifølge bibelen, et ydre vidnesbyrd om, hvad der er sket i det indre i en troendes liv. Den kristne dåb er et billede på, at den kristne identificerer sig selv med Jesus død, begravelse og genopstandelse. Bibelen proklamerer, ”Eller ved i ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv” (Romerne 6:3-4). I den kristne dåb symboliserer neddykkelsen i vand, at man dør og bliver begravet med Kristus. Når man stiger op ad vandet igen, symboliserer det Kristi genopstandelse.

I den kristne dåb findes der to forudsætninger, der går forud for dåben: 1) Den, der bliver døbt, må have sat sin lid til Jesus Kristus som sin frelser, og 2) personen må forstå, hvad dåben betyder. Hvis en person kender Jesus Kristus som sin frelser, og forstår at dåben er en lydighedshandling hvor man offentligt bekender sin tro på Jesus Kristus, så er der ingen grund til at hindre den troende i at blive døbt. Ifølge bibelen er den kristne dåb vigtig, fordi den er en lydighedshandling – hvor man offentligt bekender sin tro på Kristus og sit forhold til ham – og en identifikation med Kristi død, begravelse og opstandelse.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er vigtigheden ved den kristne dåb?