settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad siger bibelen om abort?

Svar


Bibelen taler aldrig direkte om emnet abort. Men der er stadig mange skriftsteder i bibelen, der gør det klart, hvad Guds syn på abort er. I Jeremias 1:5 står der, at Gud kender os, inden vi bliver dannet i moders liv. Salme 139:13-16 taler om Guds aktive rolle i vores skabelse og dannelse i moderlivet. I 2. Mosebog 21:22-25 dømmes man med samme dom – nemlig døden – hvis man forårsager, at et barn i livmoderen bliver slået ihjel, som hvis man begår mord. Dette fortæller os, at Gud anser et lille spædbarn i maven på sin mor, for at være menneske på lige fod med et fuldvoksent menneske. For den kristne handler abort ikke om en kvindes ret til at vælge. Det er i stedet for et spørgsmål om liv og død for et menneske, der skabes i Guds billede (1. Mosebog 1:26-27; 9:6).

Det første argument, der oftest bringes på bane, som modspil til det kristne synspunkt, er, ”hvad nu hvis der er tale om incest/ voldtægt?” Selvom det er frygteligt at blive gravid som følge af incest/ voldtægt, er det så den rigtige løsning, at tage barnets liv? To forkerte handlinger skaber ikke én rigtig handling. Det barn som er et resultat af incest/ voldtægt kunne blive adopteret af en kærlig familie, som ikke selv kan få børn, eller barnet kunne blive opfostret af dets mor. Barnet er helt og aldeles uskyldigt, og burde ikke straffes for faderens onde handlinger.

Det andet argument, der oftest bringes på bane, som modspil til det kristne synspunkt om abort, er, ”hvad så i de tilfælde, hvor moderens liv er på spil?” Dette er ærligt talt det sværeste spørgsmål at besvare, når det handler om abort. Lad os først huske på, at denne situation er årsagen bag mindre end én tiendedel af én procent af alle de aborter, der foretages i verden i dag. Der er langt flere kvinder, der vælger abort af praktiske grunde, end kvinder, der vælger det for at redde deres eget liv. Lad os desuden huske på, at Gud er miraklernes Gud. Han kan beskytte både moderens og barnets liv, selvom alle lægelige odds er imod det. Men i sidste ende kan denne beslutning kun træffes af moderen, faderen og Gud i samråd. Ethvert par, der står i denne ekstremt vanskelige situation, bør bede Gud om visdom (Jakob 1:5), for at finde ud af, hvad han ønsker de skal gøre.

Over 95 procent af alle aborter, der foretages i dag, sker fordi kvinder ikke ønsker at få et barn/ børn. Mindre end fem procent af alle aborter sker, fordi der er tale om enten incest, voldtægt, eller fordi moderens liv er på spil. Selv indenfor disse svære fem procents tilfælde, bør abort aldrig være den første mulighed. At man har et menneskeliv i sin livmoder, er nok til, at det er det værd at lade barnet blive født.

Til dem som har fået en abort, så husk på, at denne synd ikke er mindre tilgivelig end andre synder. Alle synder kan blive tilgivet gennem Jesus Kristus (Johannes 3:16; Romerne 8:1; Kolossenserne 1:14). En kvinde som får en abort, en mand som tilskynder til en abort, eller endda en læge, der har udført en abort – kan alle blive tilgivet ved tro på Jesus Kristus.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om abort?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries