Hvad siger bibelen om ægteskab på tværs af racer?



Spørgsmål: Hvad siger bibelen om ægteskab på tværs af racer?

Svar:
I det gamle testamente blev det befalet, at israelitterne ikke måtte gifte sig på tværs af racer (5. Mosebog 7:3-4). Men dette var ikke i sig selv pga. spørgsmålet om race, men havde en religiøs årsag bag sig. Grunden til, at Gud befalede ikke at gifte sig på tværs af racer, var, at folk af andre racer var afgudsdyrkere og tilbad falske gudebilleder. Israelitterne ville blive ledt på afveje, væk fra Gud, hvis de giftede sig med afgudsdyrkere og hedninger. Et lignende princip bruges i ny testamente, men er alligevel meget anderledes: ”Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke?” (2. Korinther 6:14). På samme måde, som israelitterne (som troede på den ene og sande Gud) blev befalet ikke at gifte sig med afgudsdyrkere, må kristne (som troende på den ene og sande Gud) heller ikke gifte sig med ikke-troende. Så for at svare konkret på dette spørgsmål, så nej, bibelen siger ikke noget om, at giftermål på tværs af racer er forkert.

Som Martin Luther King har sagt, så bør et menneske bedømmes på hans eller hendes karakter, og ikke sin hudfarve. Der er ingen plads i den kristnes liv til personanseelse, som er baseret på race (Jakob 2:1-10). Når man vælger sig en ægtefælle, så bør den kristne først og fremmest sikre sig, at den udkårne er født på ny igennem tro på Jesus Kristus (Johannes 3:3-5). Den bibelske standard for at finde en ægtefælle er tro på Kristus, og ikke hudfarve. Ægteskab på tværs af race er ikke et spørgsmål om rigtigt eller forkert, men om visdom, forstand og bøn.

Den eneste overvejelse som et par, der ønsker at gifte sig på tværs af racer, bør have, er de kampe der måske skal kæmpes, fordi andre har svært ved at acceptere dem. Mange par, der gifter sig på tværs af deres racer, oplever diskrimination og hån, endda fra deres egne familier. Nogle par oplever også, at det kan være svært at have børn med en anderledes hudfarve fra forældrene, eller deres søskende. Et par, der ønsker at gifte sig på tværs af racer, bør tage disse overvejelser med i deres beslutning, når de beslutter sig for at blive gift. Altså er den eneste bibelske begrænsning, når det kommer til ægteskab for kristne, at den anden part også er en del af Kristi legeme.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om ægteskab på tværs af racer?