Er bibelen relevant i dag?



Spørgsmål: Er bibelen relevant i dag?

Svar:
I Hebræerne 4.12 står der: ”For Guds Ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Selvom Bibelen blev fuldstændiggjort fra ca. 1900 år siden, så forbliver dens akkurathed og relevans for i dag uforandret. Bibelen er den eneste objektive kilde til al den åbenbaring om Gud, som han har givet til menneskeheden.

Bibelen indeholder en stor mængde information om den naturlige verden, som er blevet bekræftet af videnskabelige observationer og undersøgelser. Nogle af disse passager inkluderer 3. Mosebog 17:11; Prædikeren 1:6-7; Job 36:27-29; Salme 102:25-27 og Kolossenserne 1:16-17. I udfoldelsen af Guds plan om forløsning for menneskeheden, finder vi mange personer der er livligt beskrevet. Bibelen skænker os megen information om menneskelig adfærd og tendenser gennem disse personbeskrivelser. Vores dag-til-dag oplevelser viser os, at denne information er mere præcis og deskriptiv når den fortæller menneskets situation, end nogen som helst undervisningsbog i psykologi. Mange af de historiske fakta, der er nedskrevet i bibelen, er blevet bekræftet gennem ikke-bibelske kilder. Historiske undersøgelser afslører ofte en stor enstemmighed mellem bibelens beskrivelser og ikke-bibelske kilders beskrivelser af de samme begivenheder.

Men bibelen er ikke en historiebog, en psykologitekst, eller en videnskabelig rapport. Bibelen er den beskrivelse, som Gud har givet os af, hvem han selv er, og hvad hans ønsker for menneskeheden er. Den vigtigste del af denne åbenbaring er fortællingen om, hvordan menneskeheden blev adskilt fra Gud ved syndefaldet, og at Gud efterfølgende sørgede for genoprettelsen af dette fællesskab, gennem sin Søns, Jesu Kristi, offer på korset. Vores behov for genløsning er ikke forandret, og det er Guds ønske om at forlige os med ham selv heller ikke.

Bibelen indeholder en stor mængde præcis og relevant information. Bibelens vigtigste budskab – genløsningen – er universelt gældende og mulig for hele menneskeheden. Guds Ord vil aldrig blive forældet, overgået, eller forbedret. Kulturer forandrer sig, love ændrer sig, generationer kommer og går, men Guds Ord er ligeså relevant i dag, som da det først blev nedskrevet. Det er ikke sikkert, at hele skriften eksplicit skal bruges i dag, men hele skriften indeholder sandhed som vi kan, og burde, benytte os af i vores liv, også i dag.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Er bibelen relevant i dag?