settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvordan kan jeg blive en kristen?

Svar


Det første skridt på vejen til at blive en kristen, er at forstå, hvad udtrykket ”kristen” betyder. Udtrykket ”kristen” opstod første gang i byen Antiokia, i det første århundrede e.kr. (se ApG 11:26). Det er muligt, at udtrykket ”kristen” først var ment som en hån. Ordet betyder egentlig ”lille Kristus.” Men i løbet af århundrederne har troende optaget ordet ”kristen,” og bruger det nu til at identificere sig selv som efterfølgere af Jesus Kristus. Den enkle beskrivelse af en kristen, er en person som følger Jesus Kristus.

Hvorfor skulle jeg blive en kristen?

Jesus Kristus erklærede selv, ”For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (Markus 10:45). Spørgsmålet opstår så – hvorfor havde vi behov for en løsesum? Ideen bag en løsesum er, at den fungerer som en betaling for, at en person må blive sat fri. Det forbindes oftest med kidnapninger, når en person bliver kidnappet og holdes fanget, indtil en løsesum bliver betalt for personens frigørelse.

Jesus betalte vores løsesum for at befri os fra slaveriet! Men Hvilket slaveri? Fra syndens og dens konsekvensers slaveri, fra fysisk død efterfulgt af evig adskillelse fra Gud. Hvorfor behøvede Jesus at betale denne løsesum? Det gjorde han, fordi vi alle er besmittede med synd (Romerne 3:23), og derfor fortjener straf fra Gud (Romerne 6:23). Hvordan betalte Jesus denne løsesum? Ved at dø på korset, for at betale for vores synder (1. Korinther 15:3; 2. Korinther 5:21). Hvordan kunne Jesus død være en tilstrækkelig betaling for alle vores synder? Jesus var Gud i menneskeskikkelse, Gud kommet til jorden for at blive en af os, så han kunne identificere sig med os, og dø for vores synder (Johannes 1:1, 14). Som Gud havde Jesu død en evig værdi, og var tilstrækkelig betaling for hele verdens synder (1. Johannes 2:2). Jesu opstandelse efter sin død viste, at hans død var et tilstrækkeligt offer, at han virkeligt besejrede synd og død.

Hvordan kan jeg blive en kristen?

Dette er det bedste ved det hele. Da Gud elskede os så højt, har han gjort det utroligt enkelt at blive en kristen. Det eneste du behøver at gøre, er at modtage Jesus som frelser, og fuldt ud acceptere hans død som en tilstrækkelig betaling for dine synder (Johannes 3:16), og udelukkende stole på ham som frelser (Johannes 14:6; ApG 4:12). At blive kristen handler ikke bare om ritualer, at gå i kirke, eller gøre visse ting og afholde sig fra andre ting. At blive kristen har alt at gøre med at have et personligt forhold til Jesus Kristus. Det, der gør en person kristen, er ved tro at have et personligt forhold til Jesus Kristus.

Er du parat til at blive en kristen?

Hvis du er parat til at blive en kristen ved at tage imod Jesus Kristus som din frelser, er alt hvad du behøver at gøre, at tro. Forstår du og tror du på, at du har syndet og fortjener straf fra Gud? Forstår du og tror du at Jesus tog straffen på sig selv, og døde i dit sted? Forstår du og tror du på, at hans død var et tilstrækkeligt offer til at betale for dine synder? Hvis dit svar er ja til alle disse tre spørgsmål, så vælg ganske enkelt at sætte din lid til Jesus som frelser. Modtag ham, i tro, og stol udelukkende på ham. Det er alt der behøves, for at blive en kristen!

Har du truffet et valg om at give dit liv til Jesus, pga. det du har læst her? Hvis svaret er ja, så tryk gerne på ”Jeg har taget imod Jesus i dag” knappen nedenfor.
English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvordan kan jeg blive en kristen?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries