Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet den rette person at gifte mig med?



Spørgsmål: Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet den rette person at gifte mig med?

Svar:
Bibelen siger ikke noget om, hvordan man finder den ”perfekte ægtefælle,” og den er heller ikke så specifik omkring at finde den rigtige ægteskabspartner, som vi måske ville ønske. Men Guds Ord er specifikt omkring et bestemt punkt, og fortæller os, at vi ikke må gifte os med en ikke-troende (2. Korinther 6:14-15). 1. Korintherbrev 7:39 minder os om, at selvom vi har frie hænder til at blive gift, så bør vi kun gifte os med dem, som Gud accepterer – med andre ord, kristne. Udover dette, så er bibelen ret tavs, hvad angår at gifte sig med den ”rette” person.

Så hvorfor skærer Guds Ord ikke ud for os i pap, hvad vi bør lede efter hos en partner? Hvorfor findes der ikke noget mere specifikt omkring et så vigtigt emne? Sandheden er, at bibelen er meget klar omkring hvad en kristen er for noget, og hvordan en kristen bør opføre sig, at det ikke er nødvendigt med disse specifikke oplysninger. Det er meningen, at kristne bør have det samme sindelag omkring vigtige emner, og hvis to kristne er overgivet i deres ægteskab og beslutning om at adlyde Kristus, så er fundamentet til et velfungerende ægteskab allerede blevet lagt. Men da vores samfund er oversvømmet med mange, bekendende kristne, vil det stadig være en god ide at bruge god dømmekraft, før man overgiver sig til den livslange forpligtelse, som et ægteskab er. Når man først har identificeret en mulig ægtefælles prioriteter – om han eller hun virkelig ønsker at blive lig Kristus lig – så er det lettere at identificere og se på de mere specifikke ting.

Vi må først sikre os, at vi selv er parate til at blive gift. Vi må være modne nok til at kunne se længere frem end blot her og nu, og være villige til at forene os med denne person resten af vores liv. Vi må også indse, at ægteskab er noget, som kræver ofre og uselviskhed. Før de gifter sig, bør et par studere, hvad en ægtemands og hustrus roller og pligter består af (Efeserne 5:22-31; 1. Korinther 7:1-16; Kolossenserne 3:18-19; Titus 2:1-5; 1. Peter 3:1-7).

Et par bør sikre sig, at de har kendt hinanden i et godt stykke tid, før ægteskab kommer på tale. De bør lægge mærke til, hvordan den anden i forholdet reagerer på forskellige situationer, hvordan han eller hun reagerer sammen med familie og venner, og hvilke slags mennesker han eller hun bruger tid sammen med (1. Korinther 15:33). De bør blive enige i deres holdninger til forskellige emner, såsom moral, økonomi, værdier, børn, hvor ofte man går i kirke, samt hvor involveret man er der, forhold til svigerforældre, og beskæftigelse. Disse områder kan potentielt være med til at skabe konflikt i et ægteskab, og man bør derfor tænke nøje over dem på forhånd.

Og til sidst, så bør ethvert par, som overvejer ægteskab, først gå til førægteskabelig terapi hos deres pastor, eller hos en anden, trænet, kristen rådgiver. Her kan de få nogle værdifulde værktøjer til at bygge deres forhold i troen på Kristus med, og de kan også lære, hvordan de skal håndtere konflikter, som helt sikkert vil opstå. Når alle disse kriterier er blevet opfyldt, og de har bedt over det, så kan parret beslutte sig for, om de ønsker at blive forenet med hinanden i ægteskab. Hvis vi oprigtigt søger Guds vilje, så vil han gøre vores stier jævne (Ordsprogene 3:5-6).


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet den rette person at gifte mig med?