Hvorfor bliver så mange evangeliske ledere fanget i skandaler?



Spørgsmål: Hvorfor bliver så mange evangeliske ledere fanget i skandaler?

Svar:
For det første er det vigtigt at indse, at ”så mange” ikke er en præcis beskrivelse. Det kan godt lade til, at mange evangeliske ledere bliver fanget i skandaler, men dette skyldes den store opmærksomhed sådanne skandaler får. Der er tusinder af evangelisk-kristne ledere, pastorer, professorer, missionærer, forfattere, og evangelister som aldrig har deltaget i noget ”skandaløst.” Størstedelen af de evangelisk-kristne ledere er mænd og kvinder som elsker Gud, er trofaste overfor deres ægtefæller og familier, og håndterer deres aktiviteter med den største ærlighed og integritet. De fås fejltagelser bør ikke betyde, at man angriber alles karakterer.

Med det sagt, så er der stadig det problem, at der nogle gange opstår skandaler blandt dem, som hævder at være evangeliske kristne. Fremtrædende kristne ledere er blevet afsløret for at have begået utroskab, eller har deltaget i prostitution. Nogle evangeliske kristne er blevet dømt for skattesnyd, og andre finansielle ulovligheder. Hvorfor sker dette? Der findes mindst tre, primære årsager til det: 1) Nogle af dem, som hævder at være evangeliske kristne, er i virkeligheden vantro charlataner, 2) Nogle evangeliske kristne tillader at deres stilling skaber stolthed hos dem, og 3) Satan og hans dæmoner angriber og frister på en mere aggressiv måde dem som står i kristent lederskab, fordi de ved, at en skandale som involverer en leder kan få ødelæggende konsekvenser, både for kristne og ikke-kristne.

1) Nogle ”evangeliske kristne” som fanges i skandaler er uforløste charlataner og falske profeter. Jesus advarede imod dem, med ordene, ”Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve … I kan altså kende dem på deres frugter” (Matthæus 7:15-20). Falske profeter lader som om, at de er gudfrygtige mænd og kvinder, og lader til at være solide, evangeliske ledere. Men deres ”frugt” (skandaler) afslører til sidst, at de var det modsatte af det, de påstod at være. Heri følger de altså Satans eksempel, ”Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste” (2. Korinther 11:14-15).

2) Bibelen gør det klart, at ”Hovmod går forud for ulykke, overmod går forud for fald” (Ordsprogene 16:18). Jakobsbrevet 4:6 minder os om, at ”Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde” (4:6). Bibelen advarer os gentagne gange imod stolthed. Mange kristne ledere begyndte deres tjeneste i en ånd af ydmyghed og afhængighed af Gud, men imens tjenesten vokser og spirer, fristes de til selv at tage noget af æren. Nogle evangelisk-kristne ledere, som lader som om at de ærer Gud med munden, prøver faktisk på at styre og opbygge deres tjeneste igennem egen styrke og visdom. Denne slags stolthed fører til fald. Igennem profeten Hoseas advarede Gud, ” De græssede og blev mætte; de blev mætte og blev grebet af overmod; derfor glemte de mig” (Hoseas 13:6).

3) Satan ved, at hvis der kommer en efterforskning i en skandale omhandlende en evangelisk-kristen leder, så kan han få en stor indvirkning på dette. Ligesom kong Davids utroskab med Batseba, og arrangerede mord på Urias forvoldte stor skade på Davids familie og hele den israelske nation, på samme måde er mange kirker eller tjenester blevet skadet eller ødelagt pga. lederens moralske kommen til kort. Mange kristne har fået deres tro svækket ved at se en leder falde. Ikke-kristne bruger den ”kristne” leders kommen til kort, som en grund til at forkaste kristendommen. Dette ved Satan og hans dæmoner godt, og derfor retter de flere af deres angreb mod dem som har lederskabsroller. Bibelen giver os denne advarsel, ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” (1. Peter 5:8).

Hvordan reagerer vi når en evangelisk-kristen leder bliver beskyldt for eller fanget i en skandale? 1) Vi lytter ikke til, eller godtager ikke disse grundløse beskyldninger, som ikke har nogen basis (Ordsprogene 18:8; 17:1; 1. Timotheus 5:19). 2) Vi håndterer det på den passende, bibelske måde, og irettesætter dem som synder (Matthæus 18:15-17; 1. Timotheus 5:20). Hvis synden bliver bevist og er alvorlig, så bør der ske en tvangsmæssig fjernelse fra tjeneste og lederskabsrollen (1. Timotheus 3:1-13). 3) Vi tilgiver dem som synder (Efeserne 4:32; Kolossenserne 3:13), og når det er bevist, at de har angret, så genoprettes fællesskabet med dem (Galaterne 6:1; 1. Peter 4:8) men ikke lederskabsrollen. 4) Være trofast ved at bede for vores ledere. Når vi ved hvilke problemer de kæmper med, de fristelser de lider under, og den stress som de må opleve, så bør vi bede for vores ledere, bede Gud om at styrke dem, beskytte dem, og opmuntre dem. 5) Som det vigtigste, så bør vi tage en evangelisk-kristen leders fejltagelser, og bruge dem som en påmindelse om, at vi må sætte vores fuldstændige lid til Gud, og Gud alene. Gud svigter aldrig, synder aldrig, og lyver aldrig. ”’Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!’” (Esajas 6:3).


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor bliver så mange evangeliske ledere fanget i skandaler?