Hvad betyder det at ”forlade og binde”?



Spørgsmål: Hvad betyder det at ”forlade og binde”?

Svar:
”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød” (1. Mosebog 2:24). I andre (engelske) oversættelser bliver ”forlade og binde” oversat med ”forlade og blive ét med,” ”forlade og blive forenet med,” og ”forlade og holde fast ved.” Så hvad betyder det i virkeligheden at forlade sin far og mor, og binde sig til sin ægtefælle?

Som vi læser i 1. Mosebog 2, så skabte Gud først Adam, og derefter Eva. Det var Gud selv, der bragte Eva til Adam. Det var Gud selv, der besluttede sig for, at de skulle blive forenet i ægteskab. Han sagde, at de to ville blive ét kød. Dette er et billede på ægteskabelig intimitet – den kærlighedshandling, som andre mennesker ikke har noget at gøre med. At ”forlade” betyder ”at knytte sig til, klistre sig til, klæbe sig til.” Der er tale om, at to mennesker på en speciel måde bliver knyttet sammen til en enhed. Det betyder, at vi ikke opgiver, når tingene ikke går godt. Det involverer at tale ud om tingene, bede tingene igennem sammen, at være tålmodige og tro på, at Gud arbejder i begge ægtefællers hjerter, at være villige til at indrømme, når man har taget fejl og bede om tilgivelse, og regelmæssigt at søge Guds råd og vejledning i hans Ord.

Hvis ægtefællerne ikke lever op til at ”forlade og binde,” så vil der opstå problemer i ægteskabet. Hvis ægtefæller nægter virkeligt at forlade deres forældre, så vil der opstå konflikter og stress. At forlade sine forældre betyder ikke, at man ignorerer dem, eller ikke bruger tid med dem. At forlade sine forældre betyder, at man anerkender, at der ved indgåelsen af ægteskabet blev etableret en ny familie, og at denne nye familie nu må have en højere prioritet end den tidligere familie. Hvis ægtefæller nægter at binde sig til hinanden, så vil det resultere i en mangel på intimitet og enhed. At binde sig til sin ægtefælle betyder ikke, at du bruger hvert øjeblik sammen med ægtefællen, eller at du ikke har betydningsfulde venskaber ved siden af dit ægteskab. At binde sig til sin ægtefælle betyder, at du anerkender, at i er knyttet sammen, og i essensen er blevet ”limet” til hinanden. At binde sig er den vigtigste nøgle til at opbygge et ægteskab, som vil kunne klare sig i hårde tider, og være det smukke forhold som Gud havde tiltænkt.

”Forlade og binde”-princippet i det ægteskabelige bånd, er også et billede på den enhed, som Gud ønsker vi må have med ham. ”Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved (binde jer til)” (5. Mosebog 13:5). Det betyder at vi forlader alle andre guder, uanset hvordan de ser ud, og binder os helt til ham som vores Gud. Vi binder os til ham når vi læser i hans ord, og underordner os den autoritet, som han har over os. Når vi så følger ham tæt, opdager vi, at hans instruktion om at forlade far og mor for at binde os til vores ægtefælle, giver os en forpligtelse og tryghed, nøjagtig som han havde tiltænkt. Gud tager den måde, hvorpå han har designet ægteskabet, alvorligt. Det er Guds plan for dem, som bliver gift, at de må ”forlade og binde.” Når vi følger Guds plan, så bliver vi aldrig skuffede.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad betyder det at ”forlade og binde”?