Det gamle testamente vs. Det nye testamente – hvad er forskellene?



Spørgsmål: Det gamle testamente vs. Det nye testamente – hvad er forskellene?

Svar:
Det gamle testamente lægger fundamentet for den lære og de begivenheder, som vi finder i det nye testamente. Hele bibelen er en progressiv åbenbaring. Hvis man hopper over den første halvdel i nogen som helst god bog, så vil man have svært ved at sætte sig ind i de forskellige personkarakteristikker, plottet, og bogens slutning. På samme måde kan det nye testamente kun helt forstås når man ser det som en opfyldelse af de begivenheder, personer, love, offersystem, pagter, og løfter, som vi finder i det gamle testamente.

Hvis vi kun havde det nye testamente, ville vi se på evangelierne, og ikke forstå hvorfor jøderne ventede en messias (en frelserkonge). Uden det gamle testamente ville vi ikke kunne forstå, hvorfor messias ville komme (se Esajas 53), og vi ville ikke kunne have identificeret Jesus af Nazaret som messias igennem de mange detaljerede profetier som blev givet om ham, f.eks. om hans fødselssted (Mika 5:2), måden han døde på (Salme 22, specielt vers 1, 7-8, 14-18; Salme 69:21), hans opstandelse (Salme 16:10), og mange andre detaljer fra hans tjeneste (Esajas 52:19, 9:2).

Uden det gamle testamente ville vi ikke forstå de jødiske skikke som nævnes forskellige steder i det ny testamente. Vi ville ikke forstå den måde, som farisæerne havde perverteret Guds lov på, når de tilføjede deres egne traditioner til den. Vi ville ikke forstå, hvorfor Jesus var så vred, da han rensende tempelpladsen. Vi ville ikke forstå, at vi kan bruge den samme visdom som Kristus brugte, når han svarede sine modstandere.

De nytestamentlige evangelier og Apostlenes Gerninger nævner mange profetier som blev opfyldt, som var blevet nævnt hundreder af år tidligere i det gamle testamente. Hvad Jesu fødsel, liv, mirakler, død og opstandelse, som vi finder i evangelierne har med at gøre, så finder vi dér opfyldelsen af det gamle testamentes profetier som relaterer til messias’ første komme. Det er disse detaljer, som bekræfter Jesu påstand om, at han var den lovede Kristus. Og selv profetierne i det nye testamente (mange af dem finder vi i Johannes’ Åbenbaring), er baseret på tidligere profetier som vi finder i gammeltestamentlige bøger. Disse nytestamentlige profetier har at gøre med begivenheder som omhandler Kristi andet komme. Rundt regnet hvert andet ud af hvert tredje vers i Johannes’ Åbenbaring er baseret på eller relateret til gammeltestamentlige vers.

Og da åbenbaringen i Skriften er progressiv, bringer det nye testamente fokus på lærer som kun hentydes til i det gamle testamente. Hebræerbrevet beskriver hvordan Jesus er den sande ypperstepræst, og hvordan hans offer erstatter alle tidligere ofre, som blot var skygger af det, der skulle komme. Det gamle testamente giver loven, som består af to dele: budene samt den velsignelse/ forbandelse som kommer af at adlyde eller være ulydig mod disse bud. Det nye testamente gør det klart, at Gud gav disse bud for at vise mennesker, at de havde behov for frelse; de var aldrig ment som en vej til frelse (Romerne 3:19).

Det gamle testamente beskriver det offersystem, som Gud gav til israelitterne for midlertidigt at skjule deres synd. Det nye testamente forklarer os, at dette system henviste til Kristi offer, og at det kun er igennem ham at vi kan blive frelst (ApG 4:12; Hebræerne 10:4-10). Det gamle testamente vidner om, at paradiset gik tabt; det nye testamente viser, hvordan paradiset blev genvundet til menneskeheden gennem den anden Adam (Kristus) og hvordan det en dag vil blive helt genoprettet. Det gamle testamente viser at mennesket blev adskilt fra Gud gennem synd (1. Mosebog kapitel 3), og det nye testamente fortæller at mennesket nu kan få sit forhold til Gud genoprettet (Romerne kapitel 3-6). Det gamle testamente forudså messias’ liv. Evangelierne beskriver primært Jesu liv, og epistlerne (brevene) tolker hans liv, og hvordan vi bør reagere på alt det, han har gjort.

Uden det gamle testamente vil vi ikke forstå de løfter, som Gud stadig har tænkt sig at opfylde for den jødiske nation. Derfor ville vi heller ikke ordentligt forstå at trængselstiden varer i en syvårig periode, hvori Gud specifikt vil bruge den jødiske nation, som forkastede ham ved hans første komme, men som vil modtage ham ved hans andet komme. Vi ville ikke forstå, hvordan Kristi tusindårsrige passer med hans løfter til jøderne, eller hvordan hedninger passer ind i denne plan. Og vi ville heller ikke forstå, hvordan bibelens slutning binder en sløjfe om de løse ender, som blev åbenbaret i bibelens begyndelse, hvor Gud genopretter det paradis, som han oprindeligt skabte denne verden til at være.

For at opsummere, så lægger det gamle testamente fundamentet for, og skulle bruges til at forberede israelitterne på, at messias skulle komme, hvor han ville ofre sig selv for hele verdens synder (1. Johannes 2:2). Det nye testamente deler Jesu Kristi liv med os, og ser tilbage på hvad han gjorde, og hvordan vi bør reagere på hans gave til os, det evige liv, og leve vores liv i taknemmelighed over alt det, han har gjort for os (Romerne 12). Begge testamenter åbenbarer den samme hellige, barmhjertige, og retfærdige Gud som må fordømme synd, men som ønsker at bringe en hel race af faldne mennesker til sig ved den tilgivelse, som kun er mulig gennem Kristi forsonende offer. I begge testamenter åbenbarer Gud sig selv for os, og viser os, hvordan vi må komme til ham gennem Jesus Kristus. I begge testamenter finder vi alt det, vi har brug for til liv og gudsfrygt (2. Timotheus 3:15-17).


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Det gamle testamente vs. Det nye testamente – hvad er forskellene?