Hvorfor er Jesu Kristi genopstandelse så vigtig?



Spørgsmål: Hvorfor er Jesu Kristi genopstandelse så vigtig?

Svar:
Jesu Kristi genopstandelse er vigtig af flere grunde. For det første vidner den om Guds utrolige kraft. At tro på genopstandelsen, er at tro på Gud. Hvis Gud eksisterer, og hvis han har skabt universet og har magt over det, så har han også magt til at oprejse fra de døde. Hvis han ikke har en sådan magt, så er han ikke en Gud, der fortjener vores tro og tilbedelse. Det er kun han, som har skabt livet, der kan lade det genopstå efter døden, kun han kan omgøre det frygtelige som døden i sig selv er, og kun han kan fjerne den brod som døden er, og den sejr som tilhørte døden (1. Korinther 15:54-55). Ved at oprejse Kristus fra de døde, har Gud vist os, at han suverænt hersker over liv og død.

For det andet er Jesu opstandelse et vidnesbyrd om menneskers opstandelse, hvilket er en af den kristne tros primære trosartikler. I modsætning til alle andre religioner, så er det alene kristendommen som ejer en stifter der står over døden, og som lover at hans efterfølgere vil gøre det samme. Alle andre religioner blev stiftet af mennesker og profeter som endte i graven. Som kristne finder vi trøst i det faktum, at Gud blev menneske, døde for vores synder, og blev genoprejst på den tredje dag. Døden kunne ikke besejre ham. Han lever, og han sidder i dag ved Gud Faders højre hånd i himlen.

I 1. Korintherbrev 15, forklarer Paulus i detaljer vigtigheden ved Kristi genopstandelse. Nogle i Korinth troede ikke på opstandelsen fra de døde, og i dette kapitel nævner Paulus seks fatale konsekvenser, i tilfældet af at genopstandelsen ikke fandt sted: 1) det ville ikke give nogen mening at prædike Kristus (v. 14); 2) det ville være nyttesløst at tro på Kristus (v. 14); 3) alle genopstandelsens vidner og prædikanter ville være fulde af løgn (v. 15); 4) Ingen ville blive forløst fra synden (v. 17); 5) alle tidligere troende ville have gået fortabt (v. 18); og 6) Kristne ville være de mest ynkværdige mennesker på jorden (v. 19). Men Kristus er sandelig opstået fra de døde "som førstegrøden af dem, der er sovet hen" (v. 20), hvilket garanterer os, at vi kommer til at følge i hans genopstandelses spor.

Guds inspirerede Ord er en garanti for den troendes opstandelse, når Jesus kommer efter sit legeme (kirken) ved bortrykkelsen. Et sådant håb og vished vil resultere i en fantastisk triumfsang, ligesom Paulus skriver i 1. Korintherbrev 15:55, "Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?"

Hvordan relaterer disse afsluttende vers sig til det vigtige ved genopstandelsen? Paulus’ svar lyder, "I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren" (v. 58). Han minder os om, at vi, siden vi ved at vi vil blive oprejst til et nyt liv, nu kan udholde forfølgelser og fare for Kristi skyld (v. 29-31), ligesom han selv gjorde. Vi kan følge de tusinder af historiens martyrers eksempel, som med glæde byttede deres jordiske liv ud med et evigt liv ved opstandelsen.

Genopstandelsen er en storslået og fantastisk sejr for enhver kristen. Jesus Kristus døde, blev begravet, og opstod på den tredje dag ifølge Skrifterne. Og han kommer snart igen! De døde i Kristus skal opstå først, og de som endnu er her, og er i live ved hans komme vil blive forvandlet og modtage et helt nyt herlighedslegeme (1. Thessaloniker 4:13-18). Hvorfor er Jesu Kristi genopstandelse så vigtigt for frelsen? Fordi den viste at Gud accepterede Jesu offer, som blev givet på vores vegne. Den beviser at Gud har magt til at oprejse fra de døde. Den garanterer at de, som tror på Kristus ikke vil forblive døde, men vil opstå til evigt liv. Dette er vores salige håb!


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor er Jesu Kristi genopstandelse så vigtig?