Er det i orden at bede for den samme ting flere gange, eller bør vi kun bede en enkelt gang?



Spørgsmål: Er det i orden at bede for den samme ting flere gange, eller bør vi kun bede en enkelt gang?

Svar:
I Lukas 18:1-7 bruger Jesus et billede på, hvor vigtigt det er at være udholdende i bøn. Han fortæller historien om en enke, der besøger en uretfærdig dommer, for at retfærdigheden må ske fyldest, og han må give hende ret, frem for hendes modstander. Da hun var udholdende i hendes bøn, måtte dommeren til sidst give sig. Jesu pointe er, at hvis den uretfærdige dommer til sidst handler til fordel for en person, der har været udholdende i bøn pga. retfærdighed, hvor meget mere vil så ikke Gud, som elsker os – ”sine udvalgte” (vers 7) – besvare vores bønner, når vi fortsat beder? Denne billedtale handler dog ikke, som nogle desværre tror, om, at beder vi Gud om noget om og om igen, så er det Guds pligt at give det til os. Den handler om, at Gud lover at hævne sine, at bringe dem sejr, at gøre det onde godt igen, at skænke dem retfærdighed, og udfri dem fra deres fjender. Dette gør han grundet sin retfærdighed, hellighed, og had til synden; når han besvarer bøn, så holder han sit løfte, og viser samtidigt sin magt.

I Lukas 11:5-12 forklarer Jesus atter om bøn ved brug af billedtale. På samme måde som med billedet på den uretfærdige dommer, så er Jesu budskab i denne skriftpassage, at hvis et menneske hjælper sin ven, på trods af at det ikke passer ham i situationen, hvor meget mere vil Gud så ikke besvare vores bønner, når ingen situation er upassende for ham? Husk igen på, at det ikke handler om, at vi modtager det, vi beder om, hvis vi bare fortsætter med at bede om det. Gud lover at møde sine børns behov, og ikke deres længsler, og han kender vores behov bedre end vi selv gør. Det samme løfte gentages, dog med andre ord, i Matthæus 7:7-11 og Lukas 11:13, hvor det forklares, at der med ordene ”gode gaver” menes Helligånden.

Begge disse passager opmuntrer os til at bede, og fortsætte med at bede. Der er ikke noget i vejen med fortsat at bede om den samme ting. Så længe det, vi beder om, er indenfor Guds vilje (1. Johannes 5:14-15), så fortsæt med at bede, indtil Gud besvarer din bøn, eller fjerner din længsel fra dit hjerte. Nogle gange tvinger Gud os til at vente på bønnesvar, indtil vi har lært tålmodighed og udholdenhed i processen. Nogle gange beder vi om ting, der endnu ikke passer ind i Guds tidsplan for vores liv. Nogle gange beder vi om ting, der ikke er i overensstemmelse med Guds vilje, og svaret bliver ”nej.” Bøn handler ikke kun om, at vi beder Gud om noget; det handler også om, at Gud delagtiggør vores hjerter i sin vilje. Fortsæt med at bede, fortsæt med at banke på, og fortsæt med at søge indtil Gud besvarer dit bønneønske, eller overbeviser dig om, at dit ønske ikke er hans vilje for dig.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Er det i orden at bede for den samme ting flere gange, eller bør vi kun bede en enkelt gang?