Hvordan kan en evighed i helvede være en retfærdig straf for synd?



Spørgsmål: Hvordan kan en evighed i helvede være en retfærdig straf for synd?

Svar:
Dette er et spørgsmål, som nager mange mennesker, som har en ufuldstændig forståelse af tre ting: Guds natur, menneskets natur, og syndens natur. Som faldne, syndige mennesker, er det svært for os at forstå konceptet om Guds natur. Vi har en tilbøjelighed til at se Gud som et venligt, barmhjertigt væsen, hvis kærlighed til os tilsidesætter og overskygger alle hans andre kendetegn. Selvfølgelig er Gud kærlig, venlig, og barmhjertig, men han er først og fremmest en hellig og retfærdig Gud. Han er så hellig, at han ikke kan tolerere synd. Han er en Gud, hvis vrede brænder mod de onde og ulydige (Esajas 5:25; Hoseas 8:5; Zakarias 10:3). Han er ikke bare en kærlig Gud – han er kærligheden selv! Men bibelen fortæller os også, at han hader alle slags synd (Ordsprogene 6:16-19). Og selvom han er barmhjertig, så er der også grænser for denne barmhjertighed. ”Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær. Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse” (Esajas 55:6-7).

Menneskeheden er blevet ødelagt af synd, og denne synd er altid rettet mod Gud. Da David syndede, ved at begå ægteskabsbrud med Batseba, og han fik Urias slået ihjel, reagerede han med en interessant bøn: ”Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne…” (Salme 51:6). Da David havde syndet mod Batseba og Urias, hvordan kunne han så hævde, at han havde syndet mod Gud alene? David havde en forståelse af, at al synd i sidste ende bliver gjort imod Gud. Gud er et evigt og uendeligt væsen (Salme 90:2). Dette betyder, at der vil blive krævet en evig straf for al synd. Guds hellige, fuldkomne, og uendelige karakter er blevet krænket af vores synd. Selvom vores begrænsende sind tænker, at også vores synd er begrænset, så er synden for Gud – som er uden for tid – noget, som han hader, og som fortsætter og fortsætter. Vores synd er evig for ham, og derfor kræver den en evig straf, hvis den skal tilfredsstille hans hellige retfærdighed.

Ingen har en bedre forståelse af dette, end en person, som befinder sig i helvede. Det finder vi et godt eksempel på i historien om den rige mand og Lazarus. Begge døde, og den rige mand kom i helvede, mens Lazarus kom i himlen (Lukas 16). Det er klart, at den rige mand godt vidste, at hans synder kun blev begået, mens han levede. Men det er interessant, at han aldrig siger, ”Hvordan endte jeg her?” Dette spørgsmål bliver aldrig stillet i helvede. Han siger heller ikke, ”Fortjente jeg virkelig dette? Synes du ikke, at dette er lidt ekstremt? Lidt i overkanten, måske?” Han beder blot om, at nogen må gå til hans brødre, som stadig er i live, og advare dem om at få den samme skæbne.

Ligesom den rige mand, så har enhver synder i helvede en klar erkendelse af, at vedkommende fortjener at være der. Enhver synder har en helt informeret, skarpt bevidst, og følsom samvittighed, som bliver personens egen bøddel i helvede. Dette er oplevelsen af tortur i helvede – at personen er helt klar over hans eller hendes synd, og har en samvittighed som skånselsløst anklager vedkommende, uden at der går et øjeblik, hvor personen har fred. Skylden over synd vil skabe skam og evigt selvhad. Den rige mand var klar over, at straffen for et helt liv i synd var evig, og at dette var retfærdigt og fortjent. Dette protesterede han aldrig imod, og han satte ikke spørgsmålstegn ved, at han var i helvede.

Det virkelige ved evig forbandelse, en evighed i helvede, og evig straf, er både skræmmende og rystende. Men det er sandelig en god ting, at vi frygter dette. Selvom dette lyder ubehageligt, så er der gode nyheder. Gud elsker os (Johannes 3:16), og ønsker at frelse os fra helvede (2. Peter 3:9). Men da Gud også er retfærdig, kan han ikke tillade, at synden går ustraffet. Han sendte sin Søn, Jesus Kristus, til at betale straffen for vores synder, ved at dø på korset for os. Jesu død var som en evig død, fordi han er den uendelige og evige Gud/ menneske, som betalte vores evige syndegæld, så vi ikke behøvede at betale den for evigt i helvede selv (2. Korinther 5:21). Hvis vi bekender vores synder, og sætter vores lid til Kristus, ved at bede om Guds tilgivelse, på baggrund af Kristi offer, så bliver vi frelst, tilgivet, renset, og får løftet om et evigt hjem i himlen. Gud elskede os så højt, at han gjorde det muligt for os at blive frelst, men hvis vi forkaster hans gave, det evige liv, så må vi acceptere de evige konsekvenser ved vores valg.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvordan kan en evighed i helvede være en retfærdig straf for synd?