Hvad er Herrens dag?



Spørgsmål: Hvad er Herrens dag?

Svar:
Sætningen ”Herrens dag” identificeres ofte med begivenheder, som vil ske ved verdens ende (Esajas 7:18-25), og er ofte tæt forbundet med sætningen ”på den dag.” En nøgle til at forstå disse sætninger er, at de altid taler om en længde af tid, hvori Gud personligt vil gribe ind i historien, enten direkte eller indirekte, for at fuldføre nogle specifikke aspekter ved sin plan.

De fleste mennesker forbinder Herrens dag med en tidslængde, eller en bestemt dag, som vil ske, hvor Guds vilje og formål for verden og for menneskeheden vil blive afsløret. Nogle lærde mener, at Herrens dag vil vare længere tid end en enkelt dag – og vil være en periode i tiden, hvor Kristus vil herske i hele verden, før han renser himlen og jorden i forberedelsen til hele menneskehedens evige tilstand. Andre lærde mener, at Herrens dag vil være en øjeblikkelig begivenhed, hvor Kristus vender tilbage til jorden for at forløse dem, der trofast tror på ham, og sende alle vantro mennesker i evig fortabelse.

Sætningen ”Herrens dag” bliver brugt nitten gange i det gamle testamente (Esajas 2:12; 13:6, 9; Ezekiel 13:5, 30:3; Joel 1:15, 2:1, 11, 31; 4:14; Amos 5:18,20; Obadias 15; Sefanias 1:7, 14; Zakarias 14:1; Malakias 4:5) og fire gange i det nye testamente (ApG 2:20; 2. Thessaloniker 2:2; 2. Peter 3:10). Der hentydes også til det i andre skriftsteder (Åbenbaringen 6:17, 16:14).

De gammeltestamentlige skriftstykker, som handler om Herrens dag, skaber ofte en fornemmelse af snarhed, nærhed, og forventning: ”I skal jamre, for Herrens dag er nær” (Esajas 13:6); ”For dagen er nær, Herrens dag er nær” (Ezekiel 30:3); ”alle landets indbyggere skælver, for Herrens dag er nær” (Joel 2:1); ”Hør de larmende skarer i Afgørelsens dal! Herrens dag er nær i Afgørelsens dal” (Joel 4:14). ”Vær stille for Gud Herren, Herrens dag er nær!” (Sefanias 1:7). Dette er fordi at de gammeltestamentlige skriftstykker som henviser til Herrens dag, ofte taler om både en nær og fjern opfyldelse, hvilket er gældende for meget af den gammeltestamentlige profeti. Nogle af de stykker som henviser til Herrens dag, beskriver historiske domme som allerede er blevet opfyldt i en vis forstand (Esajas 13:6-22; Ezekiel 30:2-19; Joel 1:15, 4:14; Amos 5:18-20; Zefanias 1:14-18), mens andre taler om guddommelige domme, som vil ske i den sidste tid (Joel 2:30-32; Zakarias 14:1; Malakias 4:1, 5).

Det nye testamente kalder det for en ”vredens” dag, ”besøgelsens” dag, og ”Gud den Almægtiges store dag” (Åbenbaringen 16:14), og peger på en fremtidig opfyldelse, hvor Guds vrede øses ud over vantro Israel (Esajas 22; Jeremias 30:1-17; Joel 1-2; Amos 5; Sefanias 1) og over den vantro verden (Ezekiel 38-39; Zakarias 14). Skriften viser at ”Herrens dag” vil komme hurtigt, som en tyv om natten (Sefanias 1:14-15; 2. Thessaloniker 2:2), og at kristne derfor må våge og være parate til Kristi pludselige komme.

Ud over at være en tid, hvor der vil komme dom, vil det også være en frelsestid, hvor Gud vil frelse Israels rest, og opfylde sit løfte om at ”hele Israel (skal) frelses” (Romerne 11:26), hvor han tilgiver deres synd, og genopretter sit udvalgte folk i det land, som han lovede til Abraham (Esajas 10:27; Jeremias 30:19-31, 40; Mika 4; Zakarias 13). Det sidste udslag af Herrens dag vil være, at ”Menneskets stolthed skal bøjes, mænds hovmod skal ydmyges; Herren alene er ophøjet på den dag” (Esajas 2:17). Den ultimative eller endelige opfyldelse af profetierne om Herrens dag vil ske ved slutningen af historien, hvor Gud, med sin underfulde magt, vil straffe ondskaben, og opfylde alle sine løfter.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er Herrens dag?