Hvorfor bede?



Spørgsmål: Hvorfor bede? Hvad er formålet med at bede, når Gud kender fremtiden og allerede kontrollerer alting. Hvis vi ikke kan forandre Guds planer, hvorfor så bede?

Svar:
For den kristne, er bønnen ligesom åndedrættet. Det er lettere at gøre det, end ikke at gøre det. Vi beder af en række forskellige grunde. For det første, så er bøn en måde at tjene Gud på (Lukas 2:36-38), og at adlyde ham på. Vi beder, fordi Gud befaler os at bede (Filipperne 4:6-7). Bønnen bliver eksemplificeret for os af Kristus og den første kirke (Markus 1:35; ApG 1:14; 2:42; 3:1; 4:23-31; 6:4; 13:1-3). Hvis Jesus syntes det var værd at bede, så burde vi tænke ligeså. Hvis han havde brug for at bede, for at blive i Faderens vilje, hvor meget mere bør vi så ikke bede?

En anden grund til at bede, er, at Gud bruger bønnen som et middel til at frembringe hans løsninger på forskellige måder. Vi beder inden vigtige beslutninger (Lukas 6:12-13); for at overvinde dæmoniske barrierer (Matthæus 17:14-21); til at samle høstarbejdere til den åndelige høst (Lukas 10:2); til at få styrke til at overvinde fristelser (Matthæus 26:41); og til at få midler, der kan styrke andre åndeligt set (Efeserne 6:18-19).

Vi kommer til Gud med specifikke bønner, og har fra Gud et løfte om, at de ikke sendes op forgæves, selv når vi ikke specifikt modtager det, vi bad om (Matthæus 6:6; Romerne 8:26-27). Han har også lovet os, at når vi beder om noget, der er i overensstemmelse med hans vilje, så vil han give os det vi beder om (1. Johannes 5:14-15). Nogle gange forsinker han i sin visdom svaret, og gør det til vores fordel. I sådanne situationer må vi være flittige og udholdende i bøn (Matthæus 7:7; Lukas 18:1-8). Bøn bør ikke ses som et middel, til at få Gud til at gøre vores vilje på jorden, men snarere et redskab til, at Guds vilje må ske på jorden. Guds visdom overstiger langt vores egen.

I situationer hvor vi ikke specifikt kender Guds vilje, er bøn en måde hvormed vi kan skelne, hvad hans vilje er. Hvis den syriske kvinde med den dæmonbesatte datter, ikke havde bedt til Jesus, så ville datteren ikke være blevet helbredt (Markus 7:26-30). Hvis den blinde mand i Jeriko ikke havde råbt på Jesus, så ville han heller ikke være blevet helbredt (Lukas 18:35-43). Gud har sagt, at vi ofte må mangle, fordi vi ikke har bedt (Jakob 4:2). På en måde, så kan bøn sammenlignes med at dele evangeliet med andre mennesker. Vi ved ikke, hvem der vil bøje sig for evangeliets budskab, før vi deler det. På samme måde vil vi aldrig se resultatet af bøn, hvis ikke vi beder.

Mangel på bøn er et udtryk for manglende tro, og manglende tillid til Guds Ord. Vi beder for at vise, at vi stoler på Gud, at han vil holde løfterne i sit Ord, og velsigne vores liv langt ud over, hvad vi beder om eller forstår (Efeserne 3:20). Bøn er også det primære redskab, når vi søger Guds værk i andre menneskers liv. Da det virker som et redskab til at ”forbinde” os til Guds kraft, så er det også et redskab, hvormed vi kan besejre Satan og hans hær, som vi ville være magtesløse imod i egen kraft. Må Gud derfor ofte finde os foran hans trone, for vi har en ypperstepræst, der har medfølelse med vores skrøbeligheder (Hebræerne 4:15-16). Vi har også hans løfte om, at en retfærdigs bøn formår meget (Jakob 5:16-18). Må Gud herliggøre sit navn i vores liv, og må vi tro nok på ham til, at vi ofte kommer til ham i bøn.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor bede?