Hvad siger bibelen om kirkestyre?



Spørgsmål: Hvad siger bibelen om kirkestyre?

Svar:
Herren var meget klar i sit ord om, hvordan han ønsker at hans kirke på jorden skal organiseres og styres. For det første, så er Kristus hovedet for kirken, og dens absolutte autoritet (Efeserne 1:22; 4:15; Kolossenserne 1:18). For det andet, så skal den lokale kirke være autonom, altså fri fra enhver ydre autoritet og kontrol, med retten til selvstyre og frihed fra at noget som helst hierarki af individer eller organisationer blander sig (Titus 1:5). For det tredje, skal kirken styres af et åndeligt lederskab bestående af to hovedtjenester – ældste og diakoner.

”Ældste” var et ledende legeme iblandt israelitterne siden Moses’ tid. Vi opdager at de tager politiske beslutninger (2. Samuel 5:3; 2. Samuel 17:4, 15), at de i den senere historie rådgav kongen (1. Konge 20:7), og repræsenterede folket i åndelige spørgsmål (2. Mosebog 7:17; 24:1, 9; 4. Mosebog 11:16, 24-25). Den tidlige græske oversættelse af det gamle testamente, Septuagint, brugte det græske ord presbuteros for ”ældste.” Dette er det samme græske ord som bruges i det ny testamente som også oversættes ”ældste.”

Det lader til, at stillingen som ældste var ligestillet med stillingen som episkopos, som oversættes med ”tilsynsmand,” eller ”biskop” (ApG 11:30; 1. Timotheus 5:17). Begrebet ”ældste” henviser måske til dette embedes værdighed, mens begrebet ”biskop/ tilsynsmand” beskriver dets autoritet og pligter (1. Peter 2:25; 5:1-4). I Filipperbrevet 1:1 hilser Paulus biskopperne og menighedstjenerne, men nævner ikke de ældste, antageligvis fordi de ældste er de samme som biskopperne/ tilsynsmændene. På samme måde nævner 1. Timotheusbrev 3:2, 8 biskoppens og menighedstjenernes kvalifikationer, men nævner ikke ældste. Titus 1:5-7 lader også til at knytte de to sammen.

Stillingen som ”menighedstjener,” fra diakonos, som betyder ”igennem skidtet,” var en stilling hvor man havde en tjenende lederskabsrolle i kirken. Menighedstjenere skiller sig ud fra ældste, selvom de har mange af de samme kvalifikationer som ligner ældstenes (1. Timotheus 3:8-13). Menighedstjenerne hjælper kirken uanset hvilke ting der skal gøres, som vi kan læse i Apostlenes Gerninger 6.

Angående ordet poimen, som oversættes ”pastor,” og referer til en menneskelig leder i kirken, så læser vi det kun ét sted i det ny testamente, i Efeserbrevet 4:11: ”og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere.” De fleste associerer de to udtryk ”hyrde” og ”lærer” som et udtryk, der beskriver én enkelt position, en hyrde-lærer. Det er meget muligt, at en hyrde-lærer var den enkelte, lokale kirkes åndelige hyrde.

Ud fra de ovenstående passager kunne det lade til, at der altid var en pluralitet af ældste, men dette negerer ikke at Gud gav nådegaven til at undervise til bestemte ældste, mens andre fik gaven til at administrere, bede, osv. (Romerne 12:3-8; Efeserne 4:11). Det negerer heller ikke det faktum, at Gud kalder dem ind i en tjeneste, hvor de kan bruge disse gaver (ApG 13:1). Derfor viser én ældste sig at være ”hyrde,” en anden håndterer eventuelt størstedelen af besøg hos medlemmer, fordi han har barmhjertighedens nådegave, mens en anden ”styrer” i den forstand, at han håndterer de organisatoriske detaljer. Mange kirker som er organiseret med en hyrde- og menighedstjenerstyrelse udfører de funktioner som mangfoldigheden af ældste håndterer, ved at deles om tjenestens opgaver, og arbejder sammen med at træffe beslutninger. I Skriften var der også mange menighedsmæssige input ift. beslutninger. Det betyder, at det er ubibelsk når en ”diktatorisk” leder træffer beslutningerne alene (uanset om personen kaldes for ældste, tilsynsmand, eller hyrde) (ApG 1:23, 26; 6:3, 5; 15:22, 30; 2. Korinther 8:19). Det samme gælder også en kirke som styres af menigheden, hvor der ikke tages hensyn til de ældstes eller kirkeledernes input.

For at opsummere, så lærer bibelen os om et lederskab bestående af en pluralitet af ledere (biskopper/ tilsynsmænd) sammen med en gruppe diakoner som tjener kirken. Men det står ikke i modsætning til, at der i denne mangfoldighed af ældste findes én ældste som tjener i den største, ”pastorale” rolle. Gud kalder nogle til at være ”pastorer/ lærere” (ligesom han også kaldte nogle til at være missionærer i ApG 13) og giver dem som gaver til kirken (Efeserne 4:11). Derfor kan en kirke eventuelt have mange ældste, men ikke alle ældste bliver kaldet til at tjene i den hyrdemæssige rolle. Men som en af de ældste, har hyrden eller ”ældstelæreren” ikke mere autoritet i beslutningstagningen end nogen anden ældste.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om kirkestyre?