settings icon
share icon
Spørgsmål

Bør kristne være tolerante overfor andre menneskers religiøse overbevisning?

Svar


I vores ”tolerante” tidsalder, anses moralsk relativisme for at være den største dyd. Enhver filosofi, ide, og trossystem har lige stor vigtighed, siger relativisten, og fortjener lige stor respekt. Dem, der hævder et trossystem over et andet, eller – endnu værre – mener at de kender til absolut sandhed, anses for at være snæversynede, uoplyste og endda selvretfærdige.

De forskellige religioner hævder selvfølgelig hver især at have eksklusivitet i vigtige spørgsmål, og relativisten evner ikke at logisk forene totale modsætninger. For eksempel, så hævder bibelen at ”..det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes” (Hebræerne 9:27), mens flere af Østens religioner tror på reinkarnation. Spørgsmålet opstår så: dør vi én gang eller mange gange? Begge læresætninger kan ikke være sande. Relativisten omdefinerer derfor, hvordan vi skal forstå sandhed, så han kan skabe en paradoksal verden, hvor mange modsigende ”sandheder” kan leve side om side.

Jesus sagde, ”jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Johannes 14:6). Er man kristen, så har man accepteret Sandhed, ikke bare som et koncept, men som en person. Denne accept af Sandhed distancerer en kristen fra nutidens såkaldte ”åbne sind.” Den kristne har offentligt tilkendegivet at Jesus opstod fra de døde (Romerne 10:9-10). Hvis han virkelig tror på opstandelsen, hvordan kan han så have et ”åbent sind,” når det handler om en ikke-troendes holdning til, hvorfor Jesus ikke stod op fra graven igen? Hvis en kristen benægter Guds Ords sande lære, så forråder han i virkeligheden Gud.

Læg mærke til, at vi har omtalt troens fundamentale lære i vores eksempler indtil videre. Nogle ting (såsom at Jesus opstod legemligt) kan ikke diskuteres. Andre ting kan være åbne spørgsmål, såsom hvem der skrev Hebræerbrevet, eller hvad Paulus mente med sin ”torn i kødet.” Vi bør ikke kaste os over udlægninger, der har med mindre vigtige ting at gøre (2. Timotheus 2:23; Titus 3:9).

Selv når man diskuterer/ er i dialog over vigtige doktriner, så bør en kristen udvise selvbeherskelse og vise respekt. Det er én ting at være uenig i noget; det er noget helt andet at tage modet fra en anden person. Vi må holde fast ved sandheden, samtidigt med at vi viser barmhjertighed overfor dem, som tvivler på den. Ligesom Jesus, må vi være fulde af nåde og sandhed (Johannes 1:14). Peter giver et godt svar på, at have svaret og være ydmyg samtidigt: ”men I skal.. altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, i har, men i skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og med en god samvittighed” (1. Peter 3:15).

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Bør kristne være tolerante overfor andre menneskers religiøse overbevisning?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries