Hvad siger bibelen om at være en kristen mor?



Spørgsmål: Hvad siger bibelen om at være en kristen mor?

Svar:
At være mor er en meget vigtig rolle, som Gud giver til mange kvinder. En kristen mor får at vide, at hun skal elske sine børn (Titus 2:4-5), til dels så hun ikke bringer spot over den Herre og frelser, hvis navn hun bærer.

Børn er en gave fra Herren (Salme 127:3-5). I Titus 2:4 bruges det græske ord philoteknos i forbindelse med den kærlighed, en mor skal vise sine børn. Dette ord taler om en speciel form for ”moderkærlighed.” Ordet beskriver i essensen at man tager sig af sine børn, plejer dem, kærligt omfavner dem, møder deres behov, og tager imod hver eneste af dem med ømhed, som en unik gave fra Gud.

Der er mange ting, Guds Ord kræver af en kristen mor:

Tilgængelighed – morgen, middag, og aften (5. Mosebog 6:6-7)

At vise interesse – interagere, tale med, tænke og dele liv med hinanden (Efeserne 6:4)

Undervisning – Skriften og det bibelske verdenssyn (Salme 78:5-6; 5. Mosebog 4:10; Efeserne 6:4)

Opøvelse – hjælpe et barn med at udvikle evner og opdage hans/ hendes styrker (Ordsprogene 22:6) og åndelige gaver (Romerne 12:3-8 og 1. Korinther 12)

Disciplinering – at oplære i Herrens frygt, at skabe konsekvente grænser, kærligt, bestemt (Efeserne 6:4; Hebræerne 12:5-11; Ordsprogene 13:23; 19:18; 22:15; 23:13-14; 29:15-17)

Vise omsorg – at skabe et miljø, hvor der hele tiden er mundtlig opmuntring, frihed til at fejle, accept og ubetinget kærlighed (Titus 2:4; 2. Timotheus 1:7; Efeserne 4:29-32; 5:1-2; Galaterne 5:22; 1. Peter 3:8-9)

At være et forbillede der viser integritet – at leve efter det, du siger, og være et forbillede, af hvem barnet kan ”fange” hvad det vil sige at leve gudfrygtigt (5. Mosebog 4:9, 15, 23; Ordsprogene 10:9; 11:3; Salme 37:18, 37).

Der står ikke noget sted i bibelen, at enhver kvinde skal være mor. Men der står, at dem som Herren velsigner til at være mødre, må tage deres ansvar alvorligt. Mødre spiller en unik og livsvigtig rolle i deres børns liv. Moderskab er ikke en pligt eller en ubehagelig opgave. På samme måde, som en mor bærer sit barn under graviditeten, og som hun giver barnet mad og tager sig af det i løbet af spædbarnsperioden, spiller mødre også en vigtig, kontinuerlig rolle i deres børns liv, uanset om de er halvvoksne, teenagere, unge voksne, eller endda voksne med egne børn. Selvom rollen som mor forandrer og udvikler sig, så bør den kærlighed, omsorg og opmuntring som en mor giver aldrig ophøre.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om at være en kristen mor?