Spørgsmål
Hvad siger bibelen om at tjene i militæret?
Svar
Bibelen indeholder megen information om at tjene i militæret. Selvom mange af bibelens informationer om militæret kun er analogier, så er der mange af disse vers, der direkte besvarer spørgsmålet. Bibelen fortæller ikke direkte, om en person bør, eller ikke bør, tjene i militæret. Samtidigt kan kristne være sikre på, at Skriften i høj grad respekterer at være soldat, og vide, at sådan en tjeneste stemmer overens med et bibelsk verdensbillede.
Det første eksempel, vi finder på militærtjeneste i bibelen, findes i det gamle testamente (1. Mosebog 14), da Abrahams nevø, Lot, bliver kidnappet af kongen af Elam, kaldet Kedorlaomer, og hans allierede. Abraham kom sin nevø til undsætning, ved at samle 318 trænede mænd fra sit hushold, hvorefter de besejrede elamitterne. Her ser vi bevæbnede styrker, der kæmper for en nobel sag – at frelse og beskytte de uskyldige.
Nationen Israel skabte sent i sin historie en hær af fodsoldater. Ideen om, at Gud var den Guddommelige Kriger, som ville beskytte sit folk uanset deres militære styrker, kan have været en årsag til, at Israel udviklede en hær så sent. Udviklingen af en almindelig hær af fodsoldater skete først i Israel, efter et stærkt, politisk system var blevet udviklet af Saul, David og Salomon. Saul var den første, der skabte en blivende hær (1. Samuel 13:2; 24:2; 26:2).
David fortsatte hvor Saul slap. Han forøgede hæren, bragte tropper ind fra fremmede regioner, som kun var loyale overfor ham (2. Samuel 15:19-22), og overgav det direkte lederskab af sine hære til generalen Joab. Under Davids styre blev Israel også mere offensiv i dets militære politikker, og gjorde f.eks. nabostaten Ammon (2. Samuel 11:1; 1. Krønikebog 20:1-3) til en del af sit rige. David etablerede et rotationssystem, hvor tolv grupper med hver 24.000 mænd tjente én måned per gruppe om året (1. Krønikebog 27). Selvom Salomons regeringstid var fyldt med fred, så forstørrede han hæren, og tilføjede hestevogne og ryttere (1. Kongebog 10:26). Hæren af fodsoldater fortsatte (selvom den, sammen med kongeriget, blev delt efter Salomons død) indtil år 586 f.kr., da Israel (Juda) stoppede med at eksistere som en politisk enhed.
I ny testamente blev Jesus forundret, da en romersk centurion (en officer, som havde ansvar for ét hundrede soldater) nærmede sig ham. Centurionens svar til Jesus vidnede om hans klare forståelse af autoritet, så vel som hans tro på Jesus (Matthæus 8:5-13). Jesus opsagde ikke mandens karriere. Mange centurioner, som nævnes i ny testamente, prises som værende kristne, gudfrygtige mænd, med en stærk karakter (Matthæus 8:5; 27:54; Markus 15:39-45; Lukas 7:2; 23:47; ApG 10:1; 21:32; 28:16).
Stederne og titlerne har måske ændret sig, men vores bevæbnede styrke bør værdsættes på lige fod med centurionerne i bibelen. Stillingen som soldat var højt respekteret. Paulus beskriver f.eks. Epafroditus, en medkristen, som en ”medkæmper” (medsoldat) (Filipperne 2:25). Bibelen bruger også militært sprog til at beskrive at være stærk i Herren, ved at tage Guds fulde rustning på (Efeserne 6:10-20), som inkluderer de redskaber, en soldat bruger – hjelm, skjold og sværd.
Ja, bibelen taler om at tjene i militæret, både direkte og indirekte. De kristne mænd og kvinder, der tjener deres land med karakter, værdighed, og ære, kan være sikre på, at den civilpligt de udfører både accepteres og respekteres af vores enevældige Gud. De, som med ære tjener i militæret, fortjener vores respekt og taknemmelighed.
English
Hvad siger bibelen om at tjene i militæret?
