settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvordan kan jeg vide mig sikker på min frelse?

Svar


Hvordan kan du med sikkerhed vide, at du er frelst? Tænk engang på 1. Johannes 5:11-13: ”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at i skal vide, at i har evigt liv.” Hvem er det, der har Sønnen? Det er dem, som tror på ham og har taget imod ham (Johannes 1:12). Hvis du har Jesus, har du livet. Ikke midlertidigt liv, men evigt liv.

Gud ønsker, at vi skal vide os sikre på vores frelse. Vi kan ikke leve vores liv, ved hele tiden at tænke på og bekymre os over, om vi virkelig er eller ikke er frelste. Derfor gør bibelen Guds frelsesplan så klar. Tro på Jesus Kristus, og bliv frelst (Johannes 3:16; ApG 16:31). Tror du på, at Jesus er frelseren, og at han døde for at betale straffen for dine synder (Romerne 5:8; 2. Korinther 5:21)? Sætter du ene og alene din tillid til ham for at blive frelst? Hvis dit svar er ja, så er du frelst! Sikkerhed betyder ”uden nogen som helst tvivl.” Ved at tage Guds Ord tæt til dit hjerte, kan du ”uden nogen som helst tvivl” vide, som fakta og virkelighed, at du er evigt frelst.

Jesus bekræfter selv dette, angående dem der tror på ham: ”og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd” (Johannes 10:28-29). Evigt liv er netop det – evigt. Der er ingen, ikke engang dig selv, som kan tage Jesu gudgivne gave, frelsen, væk fra dig.

Vi gemmer Guds Ord i vore hjerter, for ikke at synde imod ham (Salme 119:11), og dette inkluderer tvivlens synd. Find glæde i det, Guds Ord siger til dig, så du kan leve i frimodighed, og ikke i tvivl! Vi kan med den sikkerhed, vi finder i Guds Ord, vide, at der aldrig vil blive stillet spørgsmål ved vores frelse. Vores sikkerhed baserer sig på Guds kærlighed til os i Jesus Kristus.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvordan kan jeg vide mig sikker på min frelse?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries