Spørgsmål
Hvad udgør ifølge bibelen et ægteskab?
Svar
Dette er et svært spørgsmål at besvare, da bibelen ikke specifikt fortæller os, hvornår Gud anser et par for at være gift. Der findes tre, almindelige syn på dette: 1) Gud anser kun et par for at være gift, når de er blevet gift på papiret. 2) Et par anses for at være gift, når de har gennemgået en eller anden form for formel bryllupsceremoni. 3) Gud anser et par for at være gift i det øjeblik, et ægteskab bliver fuldbyrdet ved seksuelt samvær. Lad os se på disse tre synspunkter, og finde deres styrker og svagheder frem.
1) Gud anser kun et par for at være gift, når de er blevet gift på papiret. Den begrundelse, som oftest bliver givet ud fra Skriften her, handler om de vers i bibelen, som taler om at underlægge sig myndighederne (Romerne 13:1-7; 1. Peter 2:17). Argumentet lyder, at regeringen kræver, at visse papirer skal være i orden, før at man anerkender et ægteskab, og at et par derfor må underlægge sig den procedure, som myndighederne forlanger. Det er helt klart bibelsk, at et par underlægger sig myndighederne, så længe at myndighederne ikke forlanger noget der er i modstrid med Guds ord, og som er rimeligt. I Romerbrevet 13:1-2 står der, ”Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom.”
Der findes nogle svagheder og potentielle problemer ved dette synspunkt. For det første, så eksisterede der ægteskab lang tid før, at der fandtes organiserede myndigheder/ regeringer. I tusindvis af år blev mennesker gift, selv om der ikke fandtes nogen form for papirarbejde forbundet med dette. Og for det andet, så findes der også i dag lande, hvis myndigheder ikke har noget forhold til anerkendelsen af ægteskab, og/ eller ikke har nogen lovmæssige krav ift. ægteskab. For det tredje, så findes der i nogle lande myndigheder, som har nogle ubibelske krav til indgåelsen af et ægteskab, før det bliver anerkendt. For eksempel findes der lande, som kræver at ægteskabet skal indgås i en katolsk kirke, ifølge den katolske lære, og under tilsyn af en katolsk præst. Det er klart, at hvis man er stærkt uenig i det, den katolske kirke står for, samt med den katolske forståelse af ægteskabet som et sakramente, så ville det være ubibelsk at underlægge sig, og blive gift i den katolske kirke.
2) Gud anser et par for at være gift, når de har gennemgået en eller anden form for formel bryllupsceremoni. På samme måde som det – i mange kulturer – er faderen som giver sin datter bort ved brylluppet, har nogle fortolkere af bibelen den forståelse, at da Gud bragte Eva til Adam (1. Mosebog 2:2), var det ham som havde tilsynet ved den første ”bryllupsceremoni.” I Johannesevangeliet 2 var Jesus gæst ved et bryllup. Jesus ville ikke have deltaget i en sådan begivenhed, hvis han ikke var enig i det, der foregik der. At Jesus var gæst ved denne bryllupsceremoni betyder på ingen måde, at Gud kræver en bryllupsceremoni, men det peger helt klart på, at en bryllupsceremoni er acceptabel for Gud. Op igennem verdenshistorien har næsten alle kulturer haft en eller anden slags formel bryllupsceremoni. I hver kultur findes der en begivenhed, handling, pagt, eller proklamation, som er en anerkendelse af, at manden og kvinden nu er blevet erklæret gift.
3) Gud anser et ægtepar for at være gift i det øjeblik, et ægteskab bliver fuldbyrdet ved seksuelt samvær. Der er nogle, som argumenterer for det synspunkt, at Gud anser en mand og kvinde for at være gift, i det øjeblik de har seksuelt samvær med hinanden. Dette synspunkt hænger ikke sammen ifølge bibelen. Baggrunden for dette argument er, at når en mand og kvinde har sex, så er dette et udtryk for den ultimative fuldbyrdelse af ”ét kød” princippet (1. Mosebog 2:24; Matthæus 19:5; Efeserne 5:31). I denne forstand er det seksuelle samvær det samme som den endelige ”forsegling” af ægteskabspagten. Men hvis et par er blevet lovligt eller ceremonielt viede, men af en eller anden grund ikke kan have sex med hinanden, så anses parret stadig for at være gift.
Det er ikke bibelsk at anse et par, som har haft seksuelt samvær – men ikke fulgt nogle af de andre aspekter ved ægteskabspagten – for at være gift. Når vi læser skriftsteder som 1. Korintherbrev 7:2, så peges der på, at sex før ægteskabet er umoralsk. Hvis seksuelt samvær gjorde, at et par blev gift, så kunne man ikke anse det for at være umoralsk, da parret måtte anses for at være blevet gift i det øjeblik, de havde sex sammen for første gang. Der findes på ingen måde noget bibelsk grundlag for, at et ugift par først har sex, og så erklærer at de er blevet gift, og er dermed erklærer, at al fremtidig, seksuel samvær imellem dem er moralsk, og ærer Gud.
Så hvad udgør et ægteskab i Guds øjne? Det lader til, at man bør følge de følgende principper: 1) Så længe at kravene er rimelige, og ikke er i modstrid med bibelen, bør et par søge at følge de formelle forlangender fra myndighederne, som ligger til grund for at anerkende et ægteskab. 2) Et par bør følge de kulturelle og familiære praksisser, som typisk bliver taget i brug, før man anerkender at et par er blevet ”gift officielt.” 3) Hvis muligt, så bør et ægtepar fuldbyrde ægteskabet seksuelt, og dermed opfylde det fysiske aspekt ved ”ét kød” princippet.
Hvad nu, hvis et eller flere af disse principper ikke bliver opfyldt? Er et par så gift i Guds øjne? Dette er noget, som i sidste ende er en sag imellem parret og Gud. Gud kender vores hjerter (1. Johannes 3:20). Gud kender forskellen på en sand ægteskabspagt, og et forsøg på at retfærdiggøre seksuel umoral.
English
Hvad udgør ifølge bibelen et ægteskab?
