Spørgsmål
Hvad siger bibelen om kristne fædre?
Svar
Skriftens største bud er dette: ”Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og af hele din styrke” (5. Mosebog 6:5). Går vi tilbage til vers 2, så står der, ”For at du skal frygte Herren din Gud og holde alle hans love og befalinger, som jeg i dag giver dig, du og din søn og din sønnesøn, så længe du lever, så at du må få et langt liv.” Og efter 5. Mosebog 6:5 følger ordene, ”Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du går i seng, og når du står op” (vers 6-7).
Den israelitiske historie viser os, at faderen flittigt skulle instruere sine børn i Herrens veje og ord, for deres egen åndelige væksts og velbefindendes skyld. Den far, som adlød skriftens bud, gjorde netop dette. Det bringer os til Ordsprogenes bog 22:6, ”Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.” At ”tilskynde” henviser til, at det er den første instruktion en fader og moder må give til sit barn, altså hans tidligste opdragelse. Denne tilskyndelse, eller opdragelse, er designet til at gøre børnene klar over det liv, de er skabt til at leve. Det har stor betydning, når man påbegynder et barns opdragelse på denne måde.
I Efeserbrevet 6:4 opsummeres en faders rolle, både på en negativ og en positiv måde. ”Og fædre, gør (engelsk: provokér) ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning.” Den negative del af dette vers taler om, at en far ikke skal opfostre et barn til at blive negativt, igennem hårdhed, uretfærdighed, favorisering/ personanseelse eller en urimelig brug af sin autoritet. Hård og urimelig adfærd overfor et barn vil kun skabe noget ondt i barnets hjerte. Ordet ”provokér” betyder ”at irritere, opildne, håndtere forkert eller provokere.” Dette gøres igennem en forkert ånd, eller forkerte metoder – såsom strenghed, urimelighed, hårdhed, urimelige krav, unødvendige grænser, og en selvisk insisteren på diktatorisk autoritet. Sådanne provokationer vil skabe modsatte reaktioner, gøre børnenes kærlighed kold, hindre deres længsel efter hellighed, og få dem til at føle, at det er umuligt at tilfredsstille deres forældre. En vis forælder vil gennem kærlighed og mildhed forsøge at få barnet til at længes efter at være lydig, og tro på at det muligt for det at opnå.
Den positive del af Efeserbrevet 6:4 udtrykkes bredt – undervis dem, opdrag dem, og vær med til at udvikle deres adfærd igennem hele livet, gennem Herrens tugt og formaning. Dette taler om hele den proces, hvor man opdrager og disciplinerer. Det engelske ord ”admonition” (dansk: formaning, påmindelse), som også bruges i denne tekst, bærer på betydningen at minde barnet om fejl (på en konstruktiv måde) og pligter (ansvar).
Den kristne far er i virkeligheden et værktøj i Guds hænder. Hele processen med at instruere og disciplinere må handle om det, som Gud befaler og fortæller, så det bliver hans autoritet, der altid bringes ind i barnets tanker, hjerte og bevidsthed. Det er kun ved at gøre Gud til lærer og Herre, og lade hans autoritet bestemme, at målene med barnets undervisning bedst kan nås.
Martin Luther har sagt, ”Hav altid et æble parat ved siden af stokken, som barnet kan få når det gør godt.” Disciplin må udøves med agtsomhed og konstant øvelse samt megen bøn. Afstraffelse, disciplin, og rådgivning ved Guds Ord, at give både formaning og opmuntring, findes alt sammen ved kernen af ordet ”admonition” (formaning, påmindelse).
English
Hvad siger bibelen om kristne fædre?
