Spørgsmål
Hvem er de 144,000?
Svar
Johannes’ Åbenbaring er en udfordrende bog for enhver fortolker af bogen. Den er fyldt med farverigt billedsprog og symbolik, som folk har fortolket forskelligt, afhængigt af deres forforståelse af bogen som en helhed. Der findes hovedsageligt fire tilgange, som Johannes’ Åbenbaring er blevet fortolket på: 1) den preteristiske måde (som mener, at alle de begivenheder, som er beskrevet i Johannes’ Åbenbaring, skete ved slutningen af det 1. århundrede); 2) den historistiske måde (som ser Johannes’ Åbenbaring som en oversigt over kirkens historie, fra apostolsk tid indtil nu); 3) den idealistiske måde (som ser Johannes’ Åbenbaring som en beskrivelse af kampen mellem det gode og det onde); 4) den futuristiske måde (som ser Johannes’ Åbenbaring som en profeti af ting, som vi komme til at ske). Ud af disse fire, er det kun den futuristiske tilgang som fortolker Johannes’ Åbenbaring på den samme grammatisk-historiske måde, som resten af Skriften gør. Den hænger også bedre sammen med Johannes’ Åbenbarings egen hævdelse af at være profeti (Åbenbaringen 1:3; 22:7, 10, 18, 19).
Så svaret på spørgsmålet ”hvem er de 144,000?” afhænger af, hvilken fortolkningsmæssig tilgang man har til Johannes’ Åbenbaring. Med undtagelse af den futuristiske tilgang, så fortolker de andre tilgange de 144,000 på en symbolsk måde, hvor de 144,000 repræsenterer kirken, og tallet 144,000 som værende en symbolsk værdi på totaliteten – altså på det fulde antal – i kirken. Men hvis vi læser det direkte, som det står: ”jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer” (Åbenbaringen 7:4), så er der intet i dette stykke af Skriften, som for os til at fortolke de 144,000 som andet, end et bogstaveligt antal jøder – 12,000 fra hver stamme af ”Israels sønner.” Der findes ikke noget sted i det nye testamente, der i et klart sprog erstatter Israel med kirken.
Disse jøder er ”beseglede,” hvilket betyder, at de har en speciel beskyttelse fra Gud imod alle de guddommelige domme, og fra Antikrist, til at fuldføre deres mission i løbet af trængselstiden (se Johannes’ Åbenbaring 6:17, hvori folk vil undre sig over, hvem der kan bestå fra den kommende vrede). Trængselstiden er en fremtidigt, syvårig periode, hvor Gud vil komme med sin guddommelige dom mod dem, som forkaster ham, og vil fuldføre sin frelsesplan for nationen Israel. Alt dette stemmer overens med Guds Åbenbaring, som han gav til profeten Daniel (Daniel 9:24-27). De 144,000 jøder er en slags ”førstegrøde” (Åbenbaringen 14:4) hos det forløste Israel, som der tidligere er blevet profeteret om (Zakarias 12:10; Romerne 11:25-27). Og deres mission handler om at evangelisere den post-bortrykkede verden, og forkynde evangeliet i løbet af trængselstiden. På grund af denne tjeneste vil millioner – ”en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål” (Åbenbaringen 7:9) – komme til tro på Kristus.
Meget af den forvirring der findes omkring de 144,000, er opstået på grund af Jehovas vidners falske doktrin. Jehovas vidner hævder, at 144,000 er en grænse for det antal af mennesker, som vil komme til at herske med Kristus i himlen, og tilbringe evigheden med Gud. De 144,000 har det, som Jehovas vidner kalder for det himmelske håb. Dem, som ikke er iblandt de 144,000 vil have det, som Jehovas vidner kalder for det jordiske håb – et paradis på jorden, som bliver styret af Kristus og de 144,000. Vi kan her klart se, at Jehovas vidners lære skaber et kastesamfund i efterlivet, hvor der findes en herskende klasse (de 144,000), og dem, som de hersker over. Der findes ikke et sted i bibelen, der lærer os om en sådan ”to klasses” doktrin. Det er sandt, at der ifølge Johannes’ Åbenbaring 20:4 vil være mennesker, som hersker i tusindårsriget sammen med Kristus. Disse mennesker vil bestå af kirken (troende i Jesus Kristus), de hellige fra det gamle testamente (troende som døde før Kristi første komme), og de hellige fra trængselstiden (dem, som tager imod Kristus i løbet af trængslen). Men bibelen sætter ikke nogen talmæssig grænse for antallet hos denne gruppe mennesker. Og desuden er tusindårsriget noget andet end den evige tilstand, som først vil ske efter tusindårsriget. På det tidspunkt vil Gud bo hos os i det himmelske Jerusalem. Han vil være vores Gud, og vi vil være hans folk (Åbenbaringen 21:3). Den arv, som er lovet os i Kristus, og beseglet ved Helligånden (Efeserne 1:13-14) vil blive vores, og vi vil alle blive medarvinger med Kristus (Romerne 8:17).
English
Hvem er de 144,000?