settings icon
share icon
Spørgsmål

Har du evigt liv?

Svar


Bibelen viser os en klar vej til det evige liv. Først og fremmest må vi erkende, at vi har syndet imod Gud: ”For alle har syndet og mistet herligheden fra Gud” (Romerne 3:23). Vi har alle gjort ting, der vakte Guds mishag, og som gør os skyldige og strafbare. Og siden alle vores synder i sidste ende er begået mod en evig Gud, så må konsekvensen også være en evig straf. ”Syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre” (Romerne 6:23).

Ikke desto mindre har Jesus Kristus, den syndfri (1. Peter 2:22) og evige Guds Søn, blevet til menneske (Johannes 1:1, 14), og han døde for at betale vores straf. ”Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Romerne 5:8). Jesus Kristus døde på et kors (Johannes 19:31-42), og tog dermed den straf på sig, som vi fortjente (2. Korinther 5:21). Tre dage efter opstod han af graven (1. Korinther 15:1-4), og beviste dermed sin sejr over synden og døden. ”..i sin store barmhjertighed har (Gud) genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1. Peter 1:3).

Vi må derfor ændre vores syn på Kristus – hvem han er, hvad han har gjort, og hvorfor han gjorde det – for at blive frelst (ApG 3:19). Hvis vi sætter vores lid til ham, og stoler på at hans død på korset betalte for vore synder, så vil vi blive tilgivet og modtage løftet om evigt liv i himlen. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Johannes 3:16). ”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses” (Romerne 10:9). Den eneste sande vej til det evige liv, er tro, der alene baserer sig på Jesu fuldbragte værk på korset! ”For af den nåde er i frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af” (Efeserne 2:8-9).

Hvis du ønsker at modtage Jesus Kristus som din frelser, så er der her et eksempel på en bøn, du kan bede. Husk på, at du ikke vil blive frelst af at gentage denne bøn, eller nogen anden bøn. Det er kun ved at sætte din lid til Kristus, at du kan blive frelst fra din synd. Denne bøn er i al sin enkelhed en måde, hvorpå du kan udtrykke din tro på Gud og til Gud, og takke ham for at have gjort din frelse mulig. ”Gud, jeg ved at jeg har syndet mod dig, og derfor fortjener straf. Men Jesus tog den straf, jeg fortjente, så jeg igennem troen på ham kunne blive tilgivet. Jeg sætter min lid til dig, for at finde frelse. Tak for din vidunderlige nåde og tilgivelse – den evige livs gave! Amen!

Har du truffet et valg om at give dit liv til Jesus, pga. det du har læst her? Hvis svaret er ja, så tryk gerne på ”Jeg har taget imod Jesus i dag” knappen nedenfor.
English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Har du evigt liv?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries