settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvordan kan mine bønner blive besvaret af Gud?

Svar


Mange folk tror, at besvarede bønner er et udtryk for, at Gud besvarer en bøn, der er blevet givet til ham. Hvis et bønneønske ikke er blevet opfyldt, så betegner man det som en bøn, der ”ikke er blevet besvaret.” Sandheden er, at Gud besvarer enhver bøn, der sendes op til ham. Nogle gange lyder svaret med ordene ”nej” eller ”vent.” Gud har kun lovet os, at han vil besvare bønner, der er i overensstemmelse med hans vilje. ”Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om” (1. Johannes 5:14-15).

Hvad betyder det så, at man beder efter Guds vilje? At bede efter Guds vilje, vil sige, at man beder om ting, der ærer og herliggør Gud, og/ eller beder for ting, som bibelen beskriver som Guds vilje. Hvis vi beder om noget, der ikke ærer Gud, og ikke er hans vilje for vores liv, så vil Gud ikke give os det, vi beder ham om. Hvordan kan vi så vide, hvad Guds vilje er? Jo, Gud lover at skænke os visdom, når vi beder om den. I Jakobsbrevet 1:5 står der, ”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.” 1. Thessalonikerbrev 5:12-24 er et godt sted at starte, for hér forklares en god portion af Guds vilje for vores liv. Jo bedre vi forstår Guds Ord, jo bedre vil vi kunne vide, hvad vi skal bede om (Johannes 15:7). Jo bedre vi ved, hvad vi skal bede om, jo oftere vil Guds svar være ”ja” til vores bønner.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvordan kan mine bønner blive besvaret af Gud?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries