Spørgsmål
Eksisterer Gud? Findes der bevis på, at Gud eksisterer?
Svar
Guds eksistens kan hverken bevises eller modbevises. Bibelen gør det klart, at vi i tro må tage imod, at Gud eksisterer: ”men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham” (Hebræerne 11:6). Hvis Gud ville det, kunne han øjeblikkeligt vise sig for hele verden, og dermed bevise, at han eksisterer. Men hvis han gjorde det, ville der ikke være brug for tro. ”Jesus sagde til ham: ”du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror” (Johannes 20:29).
Det betyder dog ikke, at der ikke er bevis for Guds eksistens. Bibelen slår fast, at ”himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende” (Salme 19:1-5). Vi ser på stjernerne, og forstår universets uendelige storhed, vi at observerer naturens undere, og ser på solnedgangens skønhed – alle disse ting peger på en skabende Gud. Og hvis disse ting ikke er nok, så peger vore egne hjerter også på, at Gud eksisterer. I Prædikeren 3:11 står der, ”han har også lagt evigheden i menneskets hjerte” (engelsk oversættelse). Dybt i os ligger der en erkendelse af, at der findes noget udover dette liv, og nogen udenfor denne verden. Vi kan godt benægte denne viden rent intellektuelt, men Guds tilstedeværelse i os og rundt omkring os forbliver stadig åbenlys. På trods af dette advarer bibelen om, at nogle mennesker stadig vil benægte Guds eksistens: ”Tåberne siger ved sig selv: ”Gud er ikke til!”” (Salme 14:1). Siden størstedelen af alle mennesker i historien, i alle kulturer, civilisationer og kontinenter har troet på at en form for Gud eksisterede, så må der nødvendigvis være noget (eller nogen) der er årsag til denne tro.
Udover de bibelske argumenter for Guds eksistens, så findes der også logiske argumenter. Der er først og fremmest det ontologiske argument. Det mest berømte, ontologiske Gudsbevis, bruger ideen om Gud til at bevise Guds eksistens. Det begynder med en definition af Gud som ”den største skabning, man kan tænke sig til.” Derefter argumenteres der for, at det er større at eksistere end ikke at eksistere, og at den størst tænkelige skabning derfor må eksistere. Hvis Gud ikke eksisterede, så ville Gud ikke være den størst tænkelige skabning, og dette ville modsige selve definitionen af Gud.
Et andet argument er det teleologiske. Det teleologiske argument understreger, at siden universet fremviser et så utroligt design, som det gør, så må der være en guddommelig designer bag det. Hvis f.eks. solen var bare en anelse nærmere eller længere fra jorden, så ville den ikke give liv til så meget, som den gør. Hvis elementerne i vores atmosfære var blot et par få procentpoint lavere, så ville næsten alt liv på kloden dø. Chancen for at et enkelt proteinmolekyle formerede sig tilfældigt, er lig med 1 mod 10:243 (altså et tital, efterfulgt af 243 nuller). En enkelt celle består af millioner af proteinmolekyler.
Et tredje, logisk argument for, at Gud eksisterer, kaldes det kosmologiske argument. Hver virkning må have en årsag. Universet og alt i det er en virkning. Der må være noget, der forårsagede, at alt blev skabt. Der må i sidste ende være noget, der ikke har haft en virkning, men som har bevirket, at alt andet er blevet skabt. Denne ”ikke-virkning”, eller årsag, er Gud.
Et fjerde argument kaldes for det moralske argument. Enhver kultur i historien har haft en eller anden form for lovgivning. Alle har en sans for, hvad der er rigtigt og forkert. At myrde, lyve, stjæle, og handle umoralsk er næsten universelt uacceptabelt. Hvor stammer denne sans for ret og forkert fra, hvis ikke fra en hellig Gud?
På trods af alt dette, så fortæller bibelen os, at folk vil forkaste den åbenlyse og ubenægtelige viden om Gud, og tro på en løgn i stedet. I Romerne 1:25 står der: ”De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for Skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.” Bibelen slår også fast, at mennesker ikke har nogen undskyldning for ikke at tro på Gud: ”For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning” (Romerne 1:20).
Mennesker forkaster at Gud skulle eksistere, ved at kalde det for ”ikke-videnskabeligt” eller fordi der ”ikke er noget bevis” for det. Sandheden er, at hvis de først indrømmer at Gud eksisterer, så må de også indse at de er ansvarlige overfor Gud og har brug for hans tilgivelse (Romerne 3:23; 6:23). Hvis Gud eksisterer, så er vi ansvarlige overfor ham med vores handlinger. Hvis Gud ikke eksisterer, så kan vi gøre præcis hvad vi har lyst til, uden at Gud må dømme os. Dette er årsagen til, at så mange mennesker klynger sig til evolutionsteorien – det giver dem et alternativ til at tro på en skabende Gud. Gud eksisterer, og alle mennesker ved i sidste ende at han eksisterer. Det faktum, at så mange mennesker med hud og hår prøver at modbevise hans eksistens, er i sig selv et godt argument for at han eksisterer.
Hvordan ved vi at Gud eksisterer? Som kristne ved vi at Gud eksisterer, fordi vi taler med ham hver dag. Vi hører ham ikke tale til os hørbart, men vi fornemmer hans nærvær, vi kender hans ledelse, vi kender hans kærlighed, og vi længes efter hans nåde. Der er sket ting i vores liv, som kun kan forklares med, at Gud eksisterer. Gud har gjort det store mirakel, at han har frelst os og forvandlet vores liv, så vi ikke kan gøre andet end at anerkende og prise hans eksistens. Ingen af disse argumenter kan overbevise dem, som nægter at anerkende det, der allerede er så åbenlyst. Guds eksistens må i sidste ende tages imod i tro (Hebræerne 11:6). Tro på Gud er ikke det samme, som at træde blindt ind i et mørkt rum; det er et sikkert skridt ind i et velbelyst værelse hvor størstedelen af alle mennesker allerede befinder sig.
English
Eksisterer Gud? Findes der bevis på, at Gud eksisterer?
