Spørgsmål
Hvad menes der med, at Gud er allestedsnærværende?
Svar
Præfikset omni- kommer fra latin, og betyder ”alt.” Gud er omni-nærværende – han befinder sig alle vegne. Gud regnes i mange religioner for at være allestedsnærværende, men i den kristne og jødiske tro opdeles denne forståelse yderligere i Guds transcendente (ophøjede) og immanente (iboende) natur. Selvom Han ikke fuldstændigt er en del af det skabtes materie (panteisme), er Gud allestedsnærværende.
Guds nærværelse er kontinuerlig i hele skabelsen, selvom det ikke nødvendigvis bliver åbenbaret på den samme måde, og samtidigt, for mennesker alle steder. Nogle gange kan Han være aktivt til stede i en situation, men ikke afsløre at Han er til stede i en anden omstændighed et andet sted. Bibelen gør klart for os, at Gud både kan være nærværende for en person på en manifesteret måde (Sl. 46:1; Esajas 57:15), og til stede i hver situation der sker i hele skabningen til enhver tid (Sl. 33:13-14). Allestedsnærværelse er Guds måde, hvorpå Han er nærværende i enhver udstrækning af tid og sted. Selvom Gud befinder Sig i al tid og sted, er Gud ikke lokalt begrænset af nogen tid eller noget sted. Gud befinder Sig alle vegne og i ethvert nu. Ingen molekyle eller atomisk partikel er så lille, at Gud ikke er helt nærværende for den, og ingen galakse er så stor, at Gud ikke afgrænser den. Om vi så skulle fjerne skabningen, ville Gud vide det, for Han kender alle muligheder, om de er faktiske eller ej.
Gud er naturligt nærværende i ethvert aspekt af den naturlige orden, i enhver forstand, tid og sted (Esajas 40:2; Nahum 1:3). Gud er aktivt nærværende på forskellige måder i enhver hændelse i historien, som den, der overnaturligt overstyrer menneskelige anliggender (Sl. 48:7; 2. Krønike 20:37; Daniel 5:5-6). Gud er på en særlig måde opmærksomt til stede for dem, som påkalder Hans navn, som går i forbøn for andre, som tilbeder Gud, som bønfalder, og beder ærligt om tilgivelse (Sl. 46:1). Og Han er suverænt til stede i Sin Søns, Jesu Kristi, person (Kolossenserne 2:19), og overnaturligt til stede i den universelle menighed, som dækker hele jorden, og som dødsrigets porte ikke skal få magt over.
På samme måde, som Guds alvidenhed virker paradoksal pga. det menneskelige sinds begrænsninger, gælder det samme med Guds allestedsnærværelse. Et af disse paradokser er vigtigt: at Gud er til stede i helvede, det sted, hvor de onde bortvises til og må opleve Guds ubegrænsede og uophørlige vrede pga. deres synd. Mange mener, at helvede er et sted, hvor man er adskilt fra Gud (Matthæus 25:41), men i det tilfælde kan man ikke sige, at Gud befinder Sig på et sted, som Han er adskilt fra for evigt. Men de onde, som befinder sig i helvede, oplever Hans evigtvarende vrede, for i Johannes’ Åbenbaring 14:10 læser vi, hvordan de onde bliver pint for øjnene af Lammet. At Gud skulle være til stede på et sted, om hvilket det siges, at de onde bortvises til, kan godt frembringe forfærdelse. Men dette paradoks kan forklares ved, at Gud kan være til stede, fordi Han fylder alle ting med Sin nærværelse (Kolossenserne 1:17) og bærer alt med sit mægtige ord (Hebræerne 1:3). Men Han er ikke nødvendigvis alle vegne for at velsigne.
Ligesom Gud nogle gange er adskilt fra Sine børn pga. deres synd (Esajas 52:9), og Han holder sig fjernt fra uretfærdige (Ordsprogene 15:29), og ved tidens afslutning befaler mørkets gudløse undersåtter at gå bort til et endeløst pinested, befinder Han sig stadig i deres midte. Han ved, hvad de sjæle, som lige nu er i helvede, må lide; Han kender deres kvaler, deres råb om et pusterum, deres tårer og sorg over den evige tilstand, de befinder sig i. Han er på alle måder en evig påmindelse for dem om deres synd, som har skabt en kløft fra enhver velsignelse, som de ellers kunne opleve. Han er der i enhver forstand, men Han viser ikke andet karaktertræk end vrede.
På samme måde vil Han også være til stede i himlen, og frembringe al den velsignelse, som vi ikke engang kan begynde at forstå her; Han vil være der og give udtryk for Sine store velsignelser, store kærlighed, og store venlighed – sandelig, alt andet end Sin vrede. Guds allestedsnærværelse bør være en påmindelse for os om, at vi ikke kan skjule os for Gud, når vi har syndet (Sl. 139:11-12), men vi kan vende tilbage til Gud i omvendelse og tro, uden så meget som at bevæge os (Esajas 57:16).
English
Hvad menes der med, at Gud er allestedsnærværende?
