Spørgsmål
Hvorfor forlanger Gud tro?
Svar
Vores forhold til Gud er lig med vores forhold til andre, sådan forstået, at alle forhold kræver tro. Vi kan aldrig fuld ud kende en anden person. Vi kan ikke opleve det, som de oplever, eller få adgang til deres sind, så vi ved, hvad deres tanker og følelser er. I Ordsprogenes Bog 14:10 står der, ”Et hjerte kender sin egen bitterhed, andre blander sig ikke i dets glæde.” Vi har ikke evnen til fuldt ud at kende vores eget hjerte. Jeremias’ Bog 17:9 fortæller, at hjertet er bedragerisk og uhelbredeligt, ”Hvem kan gennemskue det?” Med andre ord er det menneskelige hjerte sådan, at det forsøger at skjule dybet af sin ondskab, og bedrager sin ejer. Dette gør vi ved at give andre skylden, retfærdiggøre forkert adfærd, nedspille vores synd, osv.
Da vi ikke evner fuldt ud at kende andre mennesker, er tro (tillid) til en vis grad en fundamental ingrediens i alle forhold. En kone sætter sig f.eks. ind i en bil, hvor hendes mand kører bilen, og stoler på, at han kører sikkert, selvom han ofte kører hurtigere på sneklædte veje, end hun selv ville gøre. Hun stoler på, at han handler til deres fælles bedste på ethvert tidspunkt. Vi deler alle informationer om os selv med andre, og stoler på, at de ikke vil forråde os med den viden. Vi kører ned ad en vej, og stoler på, at vore venner omkring os følger vejens spilleregler. Så uanset om det omhandler fremmede eller tætte venner og fæller, er tillid altid en nødvendig del af vores forhold, da vi ikke kan kende andre fuldt ud.
Hvis vi ikke kan kende vores medmennesker fuldt ud, hvordan kan vi så forvente, at vi fuldt ud kan kende en evig Gud? Selv hvis Han ønskede fuldt ud at åbenbare Sig Selv, ville det være umuligt for os at kende Ham fuldt ud. Det er som at forsøge at hælde hele havet (som synes uendeligt i kvantitet) ind i en halvliter målekande (begrænset) – umuligt! Men vi kan stadigvæk have meningsfulde forhold til andre, som vi har lært at stole på, på grund af vores viden om dem og om deres karakter, så Gud har åbenbaret nok om Sig Selv gennem Sin skabning (Romerne 1:18-21), gennem Sit skrevne Ord, Bibelen (2. Tim. 3:16-17; 2. Peter 1:16-21), og gennem Sin Søn (Johannes 14:9), til at vi kan indgå i et meningsfuldt forhold med Ham. Men dette er kun muligt, når barrieren for ens synd er blevet fjernet ved at stole på Kristi person og værk på korset, som betaling for ens synd. Dette er nødvendigt, for ligesom det er umuligt for både lys og mørke at bo sammen, er det også umuligt for en hellig Gud at have fællesskab med det syndige menneske, medmindre synden er blevet betalt for og fjernet. Jesus Kristus, Guds syndfri Søn, døde på korset for at tage vores straf og forvandle os, så at den, som tror på Ham kan blive et Guds barn, og leve evigt i Hans nærvær (Johannes 1:12; 2. Kor. 5:21; 2. Peter 3:18; Romerne 3:10-26).
Der har været tidspunkter i fortiden, hvor Gud har åbenbaret Sig Selv mere ”synligt” for mennesker. Ét eksempel på dette er på det tidspunkt, hvor udvandringen fra Egypten skete, hvor Gud åbenbarede Sin omsorg for israelitterne, ved at sende mirakuløse plager over egypterne, indtil de var villige til at løslade israelitterne fra slaveri. Gud åbnede så Sivhavet, så det blev muligt for omkring to millioner israelitter at krydse over på tør jord. Da den egyptiske hær så søgte at følge efter dem gennem den samme åbning, lod Gud vandene falde ned over dem (2. Mos. 14:22-29). Senere, i ørkenen, bespiste Gud dem med manna, og Han vejledte dem om dagen med en skysøjle, og om natten med en ildsøjle, som var synlige repræsentationer af, at Hans nærvær var med dem (2. Mos. 15:14-15).
Men på trods af disse gentagne udtryk for Hans kærlighed, vejledning, og magt, nægtede israelitterne stadigvæk at stole på Ham, da Han ønskede, at de skulle træde ind i det forjættede land. De valgte i stedet for at stole på ordene fra ti mænd, som gjorde dem bange med deres fortællinger om de tilmurede byer og det kæmpemæssige udseende af nogle af de folk, som boede i landet (4. Mos. 13:26-33). Disse begivenheder viser, at Guds fortsatte åbenbarelse af Sig Selv for os ikke ville have større indvirkning på vores evne til at stole på Ham. Hvis Gud interagerede med mennesker i dag på en lignende måde, ville vi ikke reagere anderledes end israelitterne gjorde, for vores syndige hjerter er ligesom deres.
Bibelen taler også om et tidspunkt i fremtiden, hvor den herliggjorte Kristus vil vende tilbage for at regere over jorden fra Jerusalem i 1,000 år (Åb. 20:1-10). Flere mennesker vil blive født på jorden i løbet af Kristi herredømme. Han vil herske med fuldkommen ret og retfærdighed, men på trods af Hans perfekte herredømme, fortæller Bibelen, at Satan ved afslutningen af de 1,000 år ikke vil have problemer med at rejse sig en hær, til at gøre oprør mod Kristi herredømme. Tusindårsrigets fremtidige begivenhed og fortidens begivenheder i udvandringen afslører for os, at problemet ikke er hos Gud, der åbenbarer Sig Selv i utilstrækkelig grad for mennesket; men problemet er snarere menneskets syndige hjerte, som gør oprør imod Guds kærlige herredømme. Vi ønsker, i syndighed, selv at regere.
Gud har åbenbaret nok om Sin natur til, at vi kan stole på Ham. Han har igennem historiens begivenheder, naturens virke, og gennem Jesu Kristi liv vist os, at Han er almægtig, alvidende, har al visdom, al kærlighed, al hellighed, er uforanderlig og evig. Og i den åbenbaring har Han vist, at Han er vores tillid værdig. Vi er tilbøjelige til at træffe dette valg ud fra hvad vi tror, vi ved om Gud, snarere end det, Han har åbenbaret om Sig Selv, som kan forstås om Ham gennem et omhyggeligt studie af Hans ufejlbarlige Ord, Bibelen. Hvis Du ikke allerede har gjort dette, så påbegynd et omhyggeligt studie af Bibelen, så du kan lære Gud at kende ved at stole på Hans Søn, Jesus Kristus, som kom til jorden for at frelse os fra vore synder, så vi kan have et kærligt fællesskab med Gud både nu, og på en rigere måde i himlen en dag.
English
Hvorfor forlanger Gud tro?
