settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad menes der med, at Jesus er Davids søn?

Svar


Sytten vers i det nye testamente beskriver Jesus som ”Davids søn.” Men spørgsmålet opstår, hvordan kan Jesus være Davids søn, hvis David levede ca. 1000 år før Jesus? Svaret er, at Kristus (Messias) var opfyldelsen af profetien om Davids efterkommer (2. Sam. 7:12-16). Jesus var den lovede Messias, hvilket betød, at Han var af Davids æt. Matthæusevangeliet kapitel 1 giver det slægtsmæssige bevis på, at Jesus, i Sin menneskelighed, var en direkte efterkommer af David gennem Josef, Jesu juridiske far. Slægtstavlen i Lukasevangeliet kapitel 3 giver os Jesu afstamning gennem Hans mor, Maria. Jesus er en efterkommer af David, ved adoption ved Josef, og ved blod ved Maria. Men først og fremmest var meningen, at der, når der henvistes til Kristus som Davids søn, henvistes til Hans messianske titel, som det gamle testamente profeterede om vedrørende Ham.

Jesus blev flere gange tiltalt som ”Herre, Davids søn” af mennesker som, i tro, søgte nåde og helbredelse. Kvinden, hvis datter var blevet pint af en dæmon (Matthæus 15:22), de to blinde mænd ved siden af vejen (Matthæus 20:30), og blinde Bartimæus (Markus 10:47) råbte alle på Davids søn om hjælp. Denne ærestitel, som de gav Ham, var et udtryk på deres tro på Ham. At kalde Ham ”Herre” var et udtryk for deres forståelse af Hans guddommelighed, herredømme, og magt, og ved at kalde Ham ”Davids søn,” bekendte de Ham dermed som Messias.

Farisæerne forstod også godt, hvad der mentes, når de hørte folk kalde Jesus for ”Davids søn.” Men modsat dem, der kaldte på Ham i tro, var de så forblindede af deres egen stolthed og mangel på forståelse af Skrifterne, at de ikke kunne se det, som de blinde tiggere kunne se – at her var den Messias, som de angiveligt havde ventet på hele livet. De hadede Jesus, fordi Han ikke ville give dem den ære, som de troede, de fortjente. Så da de hørte folket hylde Jesus som Frelseren, blev de vrede (Matthæus 21:15) og søgte at få ham ryddet af vejen (Lukas 19:47).

Jesus forvirrede yderligere de skriftkloge og farisæerne ved at bede dem om at forklare betydningen af netop denne titel. Hvordan kan det være, at Messias er Davids søn, når David selv kalder Ham for ”min Herre” (Markus 12:35-37)? Lovlærerne kunne naturligvis ikke besvare dette spørgsmål. Dermed afslørede Jesus de jødiske lederes uduelighed som lærere, og deres uvidenhed om, hvad det gamle testamente lærte om Messias’ sande natur, hvilket yderligere fremmedgjorde dem fra Ham.

Jesus Kristus, Guds eneste Søn og det eneste middel til frelse for verden (ApG 4:12), er også Davids søn, både i en fysisk og åndelig forstand.



English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad menes der med, at Jesus er Davids søn?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries