Spørgsmål
Blev Jesus korsfæstet om fredagen?
Svar
Bibelen fortæller ikke med sikkerhed, hvilken dag Jesus blev korsfæstet. De to mest udbredte holdninger er, at det skete enten onsdag eller fredag. Der er dog også dem, der slår disse to dage sammen, og dermed argumenterer for, at det skete om torsdagen.
I Matthæus 12:40 sagde Jesus: ”For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød tre dage og tre nætter”. Dem, der argumenterer for korsfæstelse om fredagen, siger, at der stadig er god grund til at mene, at dette stadig gælder for tre dage. Under det første århundrede var det nemlig en del af jødisk tankegang, at en del af en dag blev regnet for en hel dag. Siden Jesus blev lagt i graven om fredagen, var der hele lørdagen, og en del af søndagen, kan dette godt regnes for tre dage i graven. Et af de vigtigste argumenter for, at det skete om fredagen, finder vi i Markus 15:42, hvor der står at Jesus blev korsfæstet ”dagen før sabbatten”. Hvis dette er den ugentlige sabbat, altså på en lørdag, så passer dette med at han blev korsfæstet om fredagen. Endnu et argument, der peger på fredag, siger at bibelvers som Matthæus 16:21 og Lukas 9:22 viser, at Jesus ville genopstå på den tredje dag; derfor behøvede han ikke at være i graven i tre hele dage og nætter. Men selvom nogle oversættelser bruger udtrykket ”på den tredje dag” i disse vers, så gælder dette ikke alle oversættelser, og ikke alle er enige om, at ”på den tredje dag” er den bedste måde at oversætte disse vers på. Desuden står der i Markus 8:31, at Jesus ville genopstå ”efter” tre dage.
Argumenterne for, at torsdag er dagen for korsfæstelsen, peger på, at der ganske enkelt er for mange enkeltstående hændelser (nogle tæller op til 20) som sker imellem Kristi begravelse og søndag morgen, til, at det er muligt i tidsrummet fredag aften til søndag morgen. Dem, der taler for det synspunkt, at det skete om torsdagen, peger på dette som et stort problem, når den eneste hele dag imellem fredag og søndag var om lørdagen, på den jødiske sabbat. Dette problem fjernes ved, at man tilføjer en ekstra eller to dage. Fortalerne for torsdags-synspunktet kunne ræsonnere på denne måde: Lad os antage, at du ikke har set en bestemt ven siden mandag aften. Næste gang du ser ham er torsdag morgen, og du siger til ham ”dig har jeg ikke set i tre dage”, selv om der teknisk set kun var gået 60 timer (2,5 dage). Hvis Jesus blev korsfæstet om torsdagen, så viser dette eksempel, hvordan det kunne blive anset for tre dage.
Onsdags-argumentet tager udgangspunkt i, at der var to sabbatter den pågældende uge. Læg mærke til, at efter den første sabbat (den, der hændte samme dag som korsfæstelsen (Markus 15:42; Lukas 23:52-54)), købte kvinderne salver efter sabbatten (Markus 16:1). Onsdags-synspunktet holder på, at denne ”sabbat” var påske (se 3. Mosebog 16:29-31, 23:24-32, 39, hvor at helligdage som ikke nødvendigvis falder på ugens syvende dag, kaldes for sabbat). Den anden sabbat denne uge var den normale sabbat. Læg mærke til, at i Lukas 23:56 vender kvinder, som købte salverne på den første sabbat, tilbage og forberedte salverne, og ”hvilede på sabbatten” (Lukas 23:56). Argumentet holder fast ved, at de ikke kunne have købt salverne efter sabbatten, og samtidigt forberede dem før sabbatten – hvis ikke der var to sabbatter. Med ideen om to sabbatter er det sådan, at blev Kristus korsfæstet om torsdagen, så ville den højhellige sabbat (påskedag) have begyndt torsdag ved solnedgang, og endt fredag ved solnedgang – ved begyndelsen af den ugentlige sabbat, altså lørdag. Hvis de købte salverne efter den første sabbat (påske), ville det betyde, at de købte dem om lørdagen, og dermed forbrød sig imod den ugentlige sabbat.
Ifølge onsdags-synspunktet betyder dette altså, at den eneste forklaring som ikke bryder med bibelens fortælling om kvinderne og salverne og holder sig til en ordret oversættelse af Matthæus 12:40, er at Kristus blev korsfæstet om onsdagen. Den sabbat der holdtes på den højhellige dag (påskedag) skete om torsdagen, kvinderne købte derefter salver om fredagen, og vendte hjem og forberedte dem den samme dag, hvorefter de hvilede om lørdagen som var den ugentlige sabbat, og bragte så salverne med til graven tidligt søndag morgen. Jesus blev begravet omkring solnedgang om onsdagen, som begyndte torsdagen i den jødiske kalender. Hvis man bruger en jødisk kalender, så har man dermed torsdag nat (første nat), fredag nat (anden nat), lørdag nat (tredje nat), lørdag dag (tredje dag). Vi ved ikke præcist hvornår på dagen han genopstod, men vi ved med sikkerhed at det skete før solopgang om søndagen (I Johannes 20:1 kom Maria Magdalene ud til graven, ”mens det endnu var mørkt”), så han kunne have genopstået så tidligt som lige efter solnedgang lørdag aften, hvilket var starten på den første dag i ugen for jøderne.
Et muligt problem med onsdag er, at de disciple de vandrede med Jesus på vejen til Emmaus, gjorde det på ”den samme dag” som han genopstod (Lukas 24:13). Disciplene, som ikke genkender Jesus, fortæller ham om Jesu korsfæstelse (24:21) og siger, at ”det i dag er tredje dag, siden det skete (24:22). Der er fire dage mellem onsdag og søndag. En mulig forklaring på dette kan være, at de har talt dagene siden Kristus blev begravet onsdag aften, som skete ved starten af den jødiske torsdag, og at torsdag til søndag derfor talte for tre dage.
I det store hele må vi sige, at det ikke er vigtigt at vide, på hvilken dag Kristus blev korsfæstet. Hvis det var vigtigt, så ville Guds ord uden tvivl have forklaret både dagen og tidsrammen for korsfæstelsen og opstandelsen. Det vigtige er, at han faktisk både døde og fysisk opstod fra de døde, i legemet. Og ligeså vigtigt er grunden til, at han døde – for at tage den straf på sig, som alle syndere fortjener. Skriftstederne Johannes 3:16 og 3:36 proklamerer begge, at det vil resultere i evigt liv, hvis vi sætter vores lid til ham! Dette er lige sandt, uanset om han blev korsfæstet om onsdagen, torsdagen eller fredagen.
English
Blev Jesus korsfæstet om fredagen?
