settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad betyder det, at Jesus frelser?

Svar


"Jesus frelser" (engelsk: "Jesus saves") er et populært slogan, som man (i USA) finder klistret på biler, på skilte ved atletiske begivenheder, og endda som bannere trukket bag ved små flyvemaskiner. Desværre er det kun få af de mennesker, der ser sætningen "Jesus frelser," der helt forstår dens betydning. Der er en helt utrolig kraft og sandhed bag ved disse to ord.

Jesus frelser, men hvem er Jesus?
Bibelen erklærer, at ethvert menneske, der nogensinde har levet, har syndet (Prædikeren 7:20; Romerne 3:23). At synde betyder at gøre noget, enten i tanke, ord, eller handling, der står i direkte modsætning til Guds perfekte og hellige person. Vi fortjener alle straf fra Gud pga. vores synd (Johannes 3:18, 36). Gud er perfekt i sin retfærdighed, så han kan ikke tillade, at synd og ondskab ikke straffes. Og da Gud er evig og uendelig, og al synd i sidste ende begås mod ham (Salme 51:4), så er kun en evig og uendelig straf tilstrækkelig. Evig død er den eneste, retfærdige straf for synd. Derfor har vi behov for at blive frelst.

Jesus frelser, men hvordan frelser han?
Da vi alle har syndet mod en uendelig Gud, så må enten endelige personer (os) betale for vores synder i en uendelig mængde tid, eller også må en uendelig Person (Jesus) betale for vores synder én eneste gang. Der findes ikke andre muligheder en dette. Jesus frelser os ved at dø i vores sted. Gud ofrede sig selv på vores vegne i personen Jesus Kristus, ved at betale den evige og uendelige straf, som kun han kunne betale (2. Korinther 5:21; 1. Johannes 2:2). Jesus tog den straf som vi fortjener, for at frelse os fra en frygtelig, evig skæbne, den retfærdige konsekvens for vores synd. På grund af sin store kærlighed til os, ofrede Jesus livet for vores skyld (Johannes 15:13), ved at betale den straf vi havde fortjent, men ikke selv kunne betale. Derefter genopstod han, og demonstrerede således at hans død var en tilstrækkelig betaling for vores synder (1. Korinther 15).

Jesus frelser, men hvem frelser han?
Jesus frelser alle som vil tage imod hans gave, frelsen. Jesus frelser alle, der fuldt og helt stoler på hans offer som betaling for synd (Johannes 3:16; ApG 16:31). Selvom Jesu offer var perfekt og tilstrækkeligt til at betale for hele menneskehedens synder, så frelser Jesus kun dem, der tager imod hans dyrebareste gave (Johannes 1:12).

Hvis du nu forstår hvad det betyder, at Jesus frelser, og du ønsker at tro på ham som din personlige frelser, så forsikr dig at du forstår det følgende, og vælg at handle i tro, ved at kommunikere det til Gud. "Gud, jeg ved at jeg er en synder, og jeg ved, at jeg pga. min synd fortjener evig adskillelse fra dig. Selvom jeg ikke fortjener det, så siger jeg dig tak for at elske mig og skænke et offer for mine synder igennem Jesu Kristi død og opstandelse. Jeg tror på, at Jesus døde for mine synder, og jeg stoler alene på at han vil frelse mig. Jeg beder dig om at hjælpe mig til at leve livet for dig, og ikke længere for synd, fra dette øjeblik af. Hjælp mig til at leve resten af mit liv i taknemmelighed over den fantastiske frelse, som du har tilvejebragt. Tak, Jesus, fordi du frelser mig!"

Har du truffet et valg om at give dit liv til Jesus, pga. det du har læst her? Hvis svaret er ja, så tryk gerne på ”Jeg har taget imod Jesus i dag” knappen nedenfor.
English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad betyder det, at Jesus frelser?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries