settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvordan så Jesus ud?

Svar


Der er ikke noget sted i bibelen, hvor den giver en beskrivelse af, hvordan Jesus så ud i løbet af Sin inkarnation. Det nærmeste vi kommer på en beskrivelse, finder vi i Esajas’ Bog 53:2b, ”Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet.” Det eneste, dette fortæller os er, at Jesu udseende var som ethvert andet menneskes – Han så almindelig ud. Esajas profeterede her om, at den kommende, lidende Tjener ville komme fra ydmyge omstændigheder, og ikke ville bære på nogle af de typiske, kongelige emblemer, hvorfor Hans sande identitet kun var synlig for det øje, der havde dømmekraft og så i tro.

Esajas beskriver yderligere Kristi udseende, som Han så ud, da Han blev pisket før korsfæstelsen. ”Så umenneskeligt ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker” (Esajas 52:4). Disse ord beskriver den umenneskelige ondskab Han måtte lide, til det punkt, hvor Han ikke længere lignede et menneske (Matthæus 26:67, 27:30; Johannes 19:3). Hans udseende var så forfærdeligt, at folk så på Ham med forbavselse.

De fleste af de billeder vi i dag har af Jesus, er sandsynligvis ikke korrekte. Jesus var jøde, så Han havde sandsynligvis mørk hud, mørke øjne, og mørkt hår. Dette ligger langt fra den lyshårede, blåøjede Jesus med hvid hud, som findes i mange moderne film. En ting er sikkert: Hvis det var vigtigt for os at vide, hvordan Han virkelig så ud, så kunne Matthæus, Peter og Johannes, som tilbragte tre år med Ham, med sikkerhed kunne give os en akkurat beskrivelse, og det samme kunne Hans egne brødre, Jakob og Judas. Men disse nytestamentlige forfattere giver ingen detaljer om Hans fysiske udseende.



English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvordan så Jesus ud?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries