Hvorfor sendte Gud Jesus, da han gjorde? Hvorfor ikke før? Hvorfor ikke senere?
"Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven" (Galaterne 4:4). Verset slår fast, at Gud Fader sendte sin Søn da "da tidens fylde kom." Der var mange ting, der skete i løbet af det første århundrede, som, i det mindste ifølge menneskelig logik, gjorde det ideelt for Kristus at komme på det tidspunkt.
- Der var på den tid en stor forventning blandt jøderne om, at Messias ville komme. Romernes herredømme over Israel gjorde, at jøderne længtes efter Messias’ komme.
- Rom havde samlet det meste af verden under sin regering, som gav en fornemmelse af enhed i forskellige lande. Og da riget var forholdsvist fredeligt, var det muligt at rejse, og de fleste kristne kunne sprede evangeliet rundt omkring. En sådan rejsefrihed ville have været umulig i tidligere tider.
- Imens Rom havde erobret militært set, havde Grækenland gjort det kulturelt set. En "almindelig" form af det græske sprog (anderledes fra klassisk græsk) var dengang handelssproget, og blev talt overalt i riget. Derfor var det muligt at dele evangeliet til mange forskellige folkegrupper på ét sprog.
- Da mange falske gudebilleder ikke havde givet dem sejr over deres romerske erobrere, betød det, at mange mennesker forlod deres afgudsdyrkelse. Samtidigt betød det, at mange "kulturelle" byer, den græske filosofi og datidens videnskab efterlod mange åndeligt tørstige, på samme måde som mange kommunistiske regeringer efterlader en åndelig tomhed i dag.
- Datidens mystiske religioner lagde vægt på en frelser-gud, og krævede at dens tilbedere bragte blodige ofre, hvilket gjorde evangeliet om Kristus, som involverede ét ultimativt offer, troværdigt for dem. Grækerne troede også på sjælens udødelighed (men ikke legemets).
- Den romerske hær rekrutterede soldater blandt provinserne, og introducerede disse mænd for den romerske kultur og ideer (såsom evangeliet), som endnu ikke havde nået disse fjerne provinser. I England blev evangeliet tidligst introduceret, da kristne soldater, som var udstationeret dér, gjorde en indsats.
Det ovenstående er begrundet ud fra synspunkter, som mennesker har gjort sig, da de har set på den tidsalder og undret sig over hvorfor dette var et godt, historisk tidspunkt, hvor Kristus skulle komme. Men vi forstår, at Guds veje ikke er vores (Esajas 55:8), og at disse kan eller ikke kan være gode grunde til, at han valgte netop det tidspunkt til at sende sin Søn. Ud fra konteksten i Galaterbrevet 3 og 4, bliver det klart at Gud ønskede at lægge et fundament igennem den jødiske lov, der skulle forberede Messias’ komme. Loven skulle hjælpe mennesket til at indse hvor dybt syndigt det var (da de ikke kunne overholde den), så de lettere kunne tage imod modgiften for den synd gennem Jesus Messias (Galaterne 3:22-23; Romerne 3:19-20). Loven blev også "vores opdrager" (Galaterne 3:24), som skulle føre mennesker til Jesus som Messias. Hvis vi oven i det husker på offersystemet, som pegede på nødvendigheden af et offer for synd, så vel som sin egen kommen til kort (da hvert offer krævede, at der senere skulle bringes et nyt offer). Den gammeltestamentlige historie tegner også billedet af Kristi person og værk, gennem flere begivenheder og religiøse fester (såsom Abrahams villighed til at ofre Isak, eller de detaljer, der beskriver påskehøjtiden under udvandringen fra Egypten, osv.).
Og endelig kom Kristus da han gjorde, som en opfyldelse af bestemte profetier. Daniels bog 9:24-27 taler om "halvfjerds uger." Ud fra den kontekst kan vi se, at disse "uger" taler om grupper af syv år, og ikke syv dage. Vi kan studere historien, og sammenføje detaljerne for de første 69 uger (Den halvfjerdsindstyvende uge vil ske engang i fremtiden). Nedtællingen af de 70 uger begynder med "Fra den tid ordet om Jerusalem udgik" (vers 25). Denne befaling udgik fra Artaxerxes Longimanus , i år 445 f.kr. (se Nehemias 2:5). Efter syv "syvere," plus 62 "syvere," eller 67 x 7 år, siger profetien, "Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af en fyrste, der kommer med sin hær," og at "han får sit endeligt i en stormflod" (som betyder stor ødelæggelse) (vers 26). Her har vi utvivlsomt en henvisning til frelserens død på korset. For et århundrede siden gav Sir Robert Anderson i sin bog The Coming Prince, detaljerede beregninger om de 69 uger, som brugte ’profetiske år,’ som tillod spring i årene, fejl i kalenderen, skiftet fra f.kr. til e.kr., osv., og regnede ud at de 69 uger endte på den selvsamme dag, hvor Jesus red sejrrigt ind i Jerusalem, fem dage før sin død. Uanset om man bruger denne tidsberegning eller ej, så er pointen, at timingen for Kristi inkarnation er forbundet med detaljeret profeti, som blev nedskrevet af Daniel over 500 år før det skete.
Timingen for Kristi inkarnation passede med, at mennesker var forberedte på hans komme. For hvert århundrede der er gået siden da, har mennesker haft mere end nok bevis på, at Jesus sandelig var den lovede Messias, igennem sin opfyldelse af Skriften, der i stor detalje forklarede og profeterede om hans komme.
English
Hvorfor sendte Gud Jesus, da han gjorde? Hvorfor ikke før? Hvorfor ikke senere?
