Spørgsmål
Hvor befandt Jesus sig i de tre dage mellem sin død og opstandelse?
Svar
1. Peter 3:18-19 slår fast, ”For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem.” Udtrykket ”i Ånden” i vers 18, er af den nøjagtig samme konstruktion som udtrykket ”i kødet.” Så det må være bedst at relatere lige så meget til udtrykket ”Ånd”, som udtrykket ”kødet” hér. Kødet og ånden er Kristi kød og ånd. Ordene ”gjort levende i Ånden” peger på det faktum, at Kristus, ved at bære på verdens synd, og ved at dø, blev adskilt fra Faderen i sin ånd (Matthæus 27:46). Kontrasten står mellem kødet og ånden, som beskrevet i Matthæus 27:46 og Romerne 1:3-4, og altså ikke mellem Kristi eget kød og Helligånden. Da Jesu forligende værk var bragt til fulde, genetablerede hans ånd det fællesskab, som var blevet brudt.
I 1. Peter 3:18-22 beskrives en nødvendig forbindelse mellem Jesu lidelse (vers 18) og hans herliggørelse (vers 22). Det er kun Peter, der giver præcis information angående hvad der skete mellem disse to hændelser. I vers 19 er ordet ”prædikede” ikke det typiske ord, der bruges i ny testamente for at prædike evangeliet. Det betyder bogstaveligt talt at ”bringe et budskab”. Jesus led og død på korset, og hans krop blev slået ihjel, og hans ånd døde da han blev gjort til synd. Men hans ånd blev bragt i live igen, og han overgav den i Faderens hånd. Ifølge Peter bragte Jesus så på en budskabet på en speciel måde til ”de ånder, der var i fængsel”, mellem sin død og sin opstandelse.
Til at begynde med, så refererede Peter ikke til mennesker ”ånder”, men som ”sjæle” (3:20). I det nye testamente bruges udtrykket ”ånder” til at beskrive engle og dæmoner, ikke mennesker, og dette synes også at være tilfældet i vers 22. Det er også vigtigt at fremhæve, at der intet sted i bibelen står, at Jesus besøgte helvede. I Apostlenes Gerninger 2:31 står der, at han tog til ”Hades” (New American Standard Bible), men ”Hades” er ikke det samme som helvede. Ordet ”Hades” henviser til de dødes sted, et midlertidigt sted hvor de venter på opstandelsen. I Åbenbaringsbogen 20:11-15 er der i NASB (New American Standard Bible) eller NIV (New International Version) en klar skildring imellem de to. Helvede er det permanente og endelige sted, hvor de fortabte vil få deres dom. Hades er derimod et midlertidigt sted.
Vores Herre overgav sin ånd til Faderen, døde, og bragte på et eller andet tidspunkt mellem sin død og opstandelse et budskab til åndelige væsner i de dødes sted (højst sandsynligt faldne engle; se Judas 6), som på en eller anden måde havde forbindelse til tiden før syndfloden, i Noas dage. Dette gøres klart af vers 20. Peter fortalte os ikke, hvad han sagde til disse ånder, men det kan ikke have været et frelsesbudskab, siden engle ikke kan frelses (Hebræerne 2:16). Det var højst sandsynligt et sejrsbudskab over Satan og hans håndlangere (1. Peter 3:22; Kolossenserne 2:15). Efeserne 4:8-10 peger også på, at Kristus tog til ”paradis” (Lukas 16:20; 23:43) og bragte alle dem til himlen, som havde troet på ham inden sin død. Skriftpassagen fortæller ikke udførligt, hvad der skete, men de fleste bibellærere er enige i, at dette er meningen.
Derfor må vi konkludere, at det ikke er præcist beskrevet, hvad Kristus foretog sig i tiden mellem sin død og opstandelse. Det lader dog til, at han prædikede sin sejr overfor faldne engle og/ eller ikke-troende. Hvad vi ved med sikkerhed er, at Jesus ikke gav mennesker endnu en chance for at blive frelst. Bibelen fortæller os, at vi bliver stillet overfor dommen når vi dør (Hebræerne 9:27), og ikke endnu en chance. Der findes altså ikke noget sikkert svar på, hvad Jesus foretog sig i tiden mellem sin død og opstandelse. Måske er det et af de spørgsmål, vi får svar på, når vi når til herligheden.
English
Hvor befandt Jesus sig i de tre dage mellem sin død og opstandelse?
