Spørgsmål
Hvad er det kristne syn på pension?
Svar
Når kristne nærmer sig pensionsalderen, tænker de ofte over, hvad en kristen bør bruge pensionsårene til. Pensioneres kristne fra kristen tjeneste, når de pensioneres fra deres arbejde? Hvordan bør en kristen se på pension?
1) Selvom der ikke findes noget bibelsk princip, der siger at en person bør pensioneres fra sit arbejde når personen når en bestemt alder, er der dog eksemplet om levitterne og deres arbejde i tabernaklet. I 4. Mosebog 4, tælles de levitter, der skal tjene i tabernaklet, og som er fra 25-50 år gamle, og efter 50 års alderen skulle de trække sig fra almindelig tjeneste. De kunne fortsætte med at ”hjælpe deres brødre,” men kunne ikke fortsætte med at arbejde (4. Mos. 8:24-26).
2) Selvom vi kan blive pensioneret fra vores arbejde (selv ”fuldtids” kristen tjeneste), bør vi aldrig trække os fra at tjene Herren, selvom den måde, vi tjener Ham på, måske ændrer sig. Der er eksemplet med to meget gamle mennesker i Lukasevangeliet 2:25-38 (Simeon og Anna), som fortsatte med at tjene Herren trofast. Anna var en aldrende enke, som tjente i templet dagligt med bøn og faste. Titusbrevet 2 siger, at ældre mænd og kvinder ved deres eksempel bør undervise yngre mænd og kvinder om, hvordan de bør leve.
3) Ens senere år bør ikke leves kun med det for øje, at jage efter fornøjelser. Paulus siger, at den enke der lever udsvævende, er levende død (1. Timotheus 5:6). Mange mennesker sætter lighedstegn mellem pension og ”jagten på fornøjelser,” hvis det kan lade sig gøre, hvilket er modsat Bibelens instrukser. Dette betyder ikke, at pensionister ikke kan nyde at spille golf, gå til sociale arrangementer, eller andre fornøjelser. Men disse ting bør ikke være nogens primære fokus på noget tidspunkt i livet.
4) 2. Korintherbrev 12:14 fortæller, at forældre bør spare op til børnene. Men den klart bedste ting, man kan ”opspare” er ens åndelige arv, som kan gives videre til børn, børnebørn, og oldebørn. Generationer af efterkommere er blevet påvirket af de trofaste bønner, en ældre ”patriark” eller ”matriark” i familien har bedt. Bøn er muligvis den mest frugtbærende måde, hvorpå man kan tjene Gud som pensioneret.
Den kristne pensionerer sig aldrig fra at tjene Kristus; han skifter kun arbejdsadresse. For at opsummere, så kan det godt være, at ens arbejdsbeskrivelse ændrer sig, når man når ”pensionsalderen” (hvad end den er), men det livsvarige arbejde, man tjener Herren med, slutter ikke. Det er ofte disse ”hellige seniorer” der, efter at have vandret et helt liv med Gud, kan forklare Guds Ord, ved at relatere det til, hvad Gud har gjort i deres liv. Salmistens bøn bør også være vores bøn, når vi aldres: ”Forlad mig ikke, Gud, når jeg bliver gammel og grå, så kan jeg berette om din styrke til alle slægter, der kommer” (Salmerne 71:18).
English
Hvad er det kristne syn på pension?
