Spørgsmål
Hvad betyder ”én kvindes mand” sætningen i 1. Timotheus 3:2? Kan en skilt mand godt tjene som pastor, ældste, eller menighedstjener?
Svar
Der findes mindst tre fortolkninger af sætningen ”én kvindes mand” i 1. Timotheus 3:2. 1) Den enkle fortolkning kunne være, at en polygamist ikke er kvalificeret til at være en ældste, en menighedstjener eller en pastor. Dette er den mest bogstavelige fortolkning af sætningen, men virker ret usandsynlig, da polygami var ret sjældent på Paulus’ tid. 2) Sætningen kunne også oversættes som ”en-kvindes mand.” Dette indikerer at en tilsynsmand måtte være helt loyal overfor den kvinde han er gift med. Denne oversættelse fokuserer mere på moralsk renhed, end på den ægteskabelige tilstand. 3) Sætningen kan også forstås sådan, at for at være en ældste/ menighedstjener/ pastor, må en mand kun have været gift én gang, udover i det tilfælde hvor han gifter sig igen med en enke.
Fortolkningerne 2) og 3) er de mest fremtrædende i dag. Fortolkning 2) synes at være den stærkeste, primært fordi Skriften synes at tillade skilsmisse i helt bestemte situationer (Matthæus 19:9; 1. Korinther 7:12-16). Det ville også være vigtigt at skelne mellem en mand som var skilt og blev gift igen før han blev en kristen, og en mand som var skilt og blev gift efter at han var blevet en kristen. En mand som ellers er kvalificeret, burde ikke blive afholdt fra lederskab i en kirke, hvis de skyldes de valg han traf i sit tidligere liv, før han lærte Jesus Kristus at kende som sin frelser. Selvom 1.Timotheus 3:2 ikke nødvendigvis ekskluderer en skilt mand fra at tjene som ældste/ kirketjener/ pastor, så er der andre ting der må tages i betragtning.
En ældstes/ menighedstjeners/ pastors primære kvalifikation, er at være ”ulastelig” (1. Timothes 3:2). Hvis skilsmissen og/ eller at han bliver gift på ny gør, at han har et dårligt vidnesbyrd i kirken eller kirkesamfundet, så er det måske den kvalifikation at være ”ulastelig,” som kommer til at ekskludere ham, frem for kravet om at være ”én kvindes mand.” En ældste/ kirketjener/ pastor må være en mand som kirken og kirkesamfundet kan se op til, som et godt eksempel på Kristus-lighed og gudfrygtigt lederskab. Hvis situationen med hans skilsmisse og/ eller nye ægteskab gør dette svært, så burde han måske ikke tjene i en stilling som ældste/ kirketjener/ pastor. Det er dog vigtigt at huske på, at selvom en mand ikke længere kan tjene som ældste/ kirketjener/ pastor, så er han stadig et værdifuldt medlem af Kristi legeme. Alle kristne har åndelige gaver (1. Korinther 12:4-7) og er kaldet til at deltage i at bygge andre troende op med disse gaver (1. Korinther 12:7). En mand som ikke længere kan tjene i rollen som ældste/ kirketjener/ pastor, kan stadig undervise, prædike, bede, tilbede, og spille en vigtig rolle i kirken.
English
Hvad betyder ”én kvindes mand” sætningen i 1. Timotheus 3:2? Kan en skilt mand godt tjene som pastor, ældste, eller menighedstjener?