Spørgsmål
Hvad siger bibelen om ægteskab?
Svar
Vi hører om ægteskabets dannelse i 1. Mosebog 2:23-24: ”Da sagde Adam: ”Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.” Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød”. Gud skabte først manden, og så kvinden, for at han skulle have et modstykke. Ægteskab er Guds måde at ordne det problem på, at ”det er ikke godt for mennesket at være alene” (1. Mosebog 2:18).
Ordet ”hjælper,” som bruges til at beskrive Eva i 1. Mosebog 2:20, betyder ”at omgive, at beskytte eller hjælpe.” Eva blev skabt, så hun kunne hjælpe Adam, som hans ”anden halvdel.” Når en mand og en kvinde bliver gift, så bliver de til ”ét kød.” Denne enhed kommer størst til udtryk, når de to har seksuelt samvær. Det nye testamente giver en advarsel angående denne enhed. ”Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille” (Matthæus 19:6).
Der er flere breve skrevet af Paulus, som taler om ægteskab, og hvordan troende bør opføre sig indenfor ægteskabets rammer. Et sådant stykke finder vi i 1. Korintherbrev kapitel 7, og et andet i Efeserbrevet 5:22-33. Når vi læser disse to stykker, så giver de tilsammen et sæt bibelske principper, der lægger grunden for et gudvelbehageligt ægteskab.
Stykket i Efeserbrevet går specielt meget i dybden, når det handler om at etablere et succesrigt, bibelsk ægteskab. ”I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser” (Efeserne 5:22-23). ”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den” (Efeserne 5:25). ”Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken” (Efeserne 5:28-29). ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød” (Efeserne 5:31).
Når en troende ægtemand og hustru benytter sig af Guds principper, så er resultatet, at deres ægteskab er bibelsk. Et sådant ægteskab er i balance, hvor Kristus er både mandens og kvindens hoved. Den bibelske ide om ægteskab, handler om en enhed mellem to individer, som er et billede på Kristi enhed med sin kirke.
English
Hvad siger bibelen om ægteskab?