Spørgsmål
Hvorfor afviser mennesker Jesus som deres frelser?
Svar
Beslutningen om at tage imod eller afvise Jesus som frelser, er den vigtigste beslutning i livet. Hvorfor vælger mange mennesker at afvise Jesus som frelser? Der findes måske lige så mange grunde til, hvorfor Kristus afvises, som der findes mennesker, der afviser Ham, men de følgende fire årsager kan fungere som generelle kategorier:
1) Nogle mennesker synes ikke, at de har brug for en frelser. Disse mennesker anser sig selv for at være ”egentligt gode” og indser ikke at de, ligesom alle andre mennesker, er syndere som ikke kan komme til Gud på egne betingelser. Jesus sagde, ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Johannes 14:6). De, der afviser Kristus, vil ikke kunne stå foran Gud og lykkes i at tale deres egen sag på egne betingelser.
2) Frygten for social forkastelse eller forfølgelse afskrækker mange mennesker fra at modtage Kristus som frelser. De vantro i Johannes 12:42-43 ville ikke bekende Kristus, fordi de var mere optaget af deres status blandt deres fæller, end at gøre Guds vilje. Disse var de farisæere, hvis kærlighed til positioner og agtelse hos andre gjorde dem blinde, for ”de elskede nemlig ære fra mennesker frem for ære fra Gud.”
3) For nogle mennesker er de ting, den nærværende verden har at tilbyde, mere appellerende end de evige ting. Vi læser historien om en sådan mand i Matthæus 19:16-23. Denne mand var ikke villig til at miste sine jordiske ejendele, for at få en evig relation til Jesus (se også 2. Korinther 4:16-18).
4) Mange mennesker står simpelthen Helligåndens forsøg på at drage dem til tro på Kristus imod. Stefanus, en leder i den første menighed, sagde til dem, der netop skulle til at dræbe ham, ”I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre! I sætter jer altid op imod Helligånden; det gjorde jeres fædre, og det gør I” (ApG 2:51). Apostlen Paulus kom med et lignende udsagn til en gruppe mennesker, der fornægtede evangeliet i Apostlenes Gerninger 28:23-27.
Uanset hvad årsagen er til, at mennesker afviser Jesus, har deres afvisning forfærdelige, evige konsekvenser. ”der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, at blive frelst ved,” end navnet Jesus (ApG 4:12), og uanset grunden, vil de, der afviser ham opleve en evighed i ”mørket udenfor,” hvor der vil være ”gråd og tænderskæren” (Matthæus 25:30).
English
Hvorfor afviser mennesker Jesus som deres frelser?