Spørgsmål
Hvad siger bibelen om åndelig krigsførelse?
Svar
Der er hovedsageligt to fejl, der ofte begås, når det drejer sig om åndelig krigsførelse – enten for meget eller for lidt fokus på sagen! Nogle skyder skylder for enhver synd, konflikt, og problem på dæmoner, som skal kastes ud. Andre ignorerer fuldstændigt den åndelige verden, og glemmer, at bibelen gør fortæller os, at vores kamp står mod åndsmagter. Nøglen til at have succes i den åndelige krigsførelse, afhænger af at finde en bibelsk balance. Nogle gange kastede Jesus dæmoner ud af folk, når han helbredte dem, og andre gange helbredte han uden at nævne dæmoner. Apostlen Paulus opfordrer de kristne til at bekæmpe synden i sig selv (Romerne 6), og at føre krig mod den onde (Efeserne 6:10-18).
Vi læser et i Judasbrevet 9 et glimrende eksempel på en, der var stærk i åndelig krigsførelse, nemlig ærkeenglen Mikael. Ærkeenglen Mikael, som højst sandsynligt er den stærkeste engel i hele himlen, udtalte han ikke nogen spottende dom over Satan, men sagde blot: ”Herren straffe dig!” til Satan. I Åbenbaringsbogen 12:7-9 står der, at ærkeenglen Mikael engang i endetiden vil besejre Satan. Men alligevel irettesatte Ærkeenglen Mikael Satan i Guds navn og autoritet, og ikke sin egen. Det er kun igennem vores forhold til Jesus Kristus, at kristne er blevet givet autoritet over Satan og hans dæmoner. Det er kun i hans navn, at vores irettesættelse har nogen kraft.
I Efeserne 6:13-18 gives vi en beskrivelse af den rustning, Gud har skænket os til åndelig krigsførelse. Vi står fast med sandhedens bælte, retfærdighedens brynje, fredens evangelium, troens skjold, frelsens hjelm og Åndens sværd, og ved at bede i Ånden. Hvad repræsenterer disse dele af den åndelige rustning i den åndelige krigsførelse? Jo, vi må tale sandheden ud, når Satans løgne kommer. Vi må hvile i det faktum, at vi er gjort retfærdige ved Jesu offergerning for vores skyld. Vi må forkynde evangeliet, uanset hvor meget modstand vi møder. Vi må ikke helme i vores tro, uanset hvor hårdt vi bliver angrebet. Vores ultimative forsvar er frelsen, som er vores sikkerhed, som ingen åndelige kræfter kan stjæle fra os. Vores offensive våben er Guds Ord, og ikke vores egne meninger eller følelser. Vi må også følge Jesu eksempel, og medgive, at nogle åndelige sejre kun kan vindes igennem bøn.
Jesus er vores absolutte forbillede, når det kommer til åndelig krigsførelse. Læg mærke til, hvordan Jesus håndterede de direkte angreb fra Satan, da han blev angrebet i ørkenen (Matthæus 4:1-11). Enhver fristelse blev besvaret på samme måde – med ordene ”det står skrevet.” Jesus Kristus vidste, at Guds skrevne Ord er det stærkeste våben imod Djævelens fristelser. Hvis Jesus brugte Ordet til at stå Djævelen imod, tør vi så bruge noget mindre?
Det bedste billede på, hvordan man ikke skal føre åndelig krigsførelse, er eksemplet med Skeuas’ syv sønner. ”Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: ”Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!” Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. Men den onde ånd svarede dem: ”Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I?” Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset” (ApG 19:13-16). Skeuas’ syv sønner brugte Jesu navn, men det var ikke nok. Skeuas’ syv sønner havde ikke et personligt forhold til Jesus; derfor var deres ord tomme, og havde ingen autoritet bag sig. Skeuas’ syv sønner troede på en metodologi. De stolede ikke på Jesus som deres Herre og frelser, og de brugte ikke Guds Ord i deres åndelige krigsførelse. Derfor endte det med, at de modtog pinlige prygl. Må vi lære af deres eksempel, og benytte os af åndelig krigsførelse, som beskrevet i bibelen.
Lad os opsummere, hvad nøglerne er til succes, når det drejer sig om åndelig krigsførelse. For det første må vi stole på Guds kraft, og ikke vores egen. For det andet irettesætter vi i Jesu navn, og ikke vores eget. For det tredje, så må vi beskytte os selv med Guds fulde rustning. For det fjerde, så fører vi åndelig krigsførelse med Åndens sværd – Guds eget Ord. Og endelig, så husker vi på, at når vi fører krig mod Satan og hans dæmoner, så er det ikke enhver synd eller ethvert problem, der betyder, at en dæmon, som skal kastes ud, står bag.
English
Hvad siger bibelen om åndelig krigsførelse?
