Spørgsmål
Hvad sker der med babyer og små børn når de dør? Hvor i bibelen kan jeg læse om en ansvarlighedsalder?
Svar
Når man taler om en ansvarlighedsalder, glemmer man ofte, at uanset hvor små børn er, så er i de ikke ”uskyldige” på en sådan måde, at de er syndfri. Bibelen fortæller os, at selv hvis et lille spædbarn ikke har begået nogen personlig synd, så er de skyldige overfor Gud, pga. deres nedarvede og tilregnede syndighed. Nedarvet synd er den slags synd, som vi får fra vores forældre. I Salme 51:7 skriver David, ”I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.” David erkendte, at selv fra undfangelsen var han en synder. Det meget sørgelige ved, at spædbørn nogle gange dør, er at det viser, at selv de er ramt af Adams synd, da Adams oprindelige synd resulterede i fysisk og åndelig død.
Hvert et menneske, uanset spædbarn eller voksen, er skyldig overfor Gud; ethvert menneske har krænket Guds hellighed. Den eneste måde at Gud kan være retfærdig på, og samtidig erklære personen retfærdig, er hvis den person har modtaget tilgivelse igennem tro på Jesus Kristus. Kristus er den eneste vej. I Johannesevangeliet 14:6 læser vi Jesu egne ord, "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen, uden ved mig." Og Peter siger ligeså i Apostlenes Gerninger 4:12, "Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved." Frelsen er et valg, som er op til den enkelte.
Hvad så med babyer og småbørn som aldrig når en alder, hvor de har muligheden for at træffe dette valg? Ansvarlighedsalderen er et koncept, som underviser i, at de, som dør inden de når en ansvarlighedsalder, automatisk bliver frelst af Guds nåde og barmhjertighed. Ansvarlighedsalderen er en tro på, at Gud frelser enhver, som dør inden de har mulighed for at træffe en beslutning for eller imod Kristus. Tretten er det mest normale tal, som gives for en ansvarlighedsalder, hvilket er baseret på, at man ifølge jødisk skik først regnes for voksen når man bliver tretten år gammel. Det er højst sandsynligt forskelligt fra barn til barn. Når et barn først har nået en alder, hvor det kan træffe en trosbeslutning for eller imod Kristus, har det nået ansvarlighedsalderen.
Med det ovenstående i tankerne, så overvej også dette: Kristi død fremlægges som en tilstrækkelig betaling for alle mennesker. I 1. Johannesbrev 2:2 står der, "han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder." Dette vers gør det klart, at Jesu død var en tilstrækkelig betaling for alle synder, og ikke bare for deres synder, som er kommet til ham i tro. Da Kristi død var en tilstrækkelig betaling for al synd, er det muligt, at Gud kan bruge denne betaling til fordel for dem, som aldrig havde mulighed for at komme til tro.
Et bestemt skriftsted, som synes at være enig i dette emne mere end noget andet, er 2. Samuelsbog 12:21-23. I konteksten af disse vers har David begået utroskab med Batseba, hvilket resulterer i en graviditet. Profeten Nathan bliver sendt af Herren for at fortælle David, at Herren ville lade barnet dø pga. Davids synd. Davids reaktion var at sørge og bede for dette barn. Men da barnet blev taget, hørte David op med at sørge. Davids tjenere var overraskede over dette. De sagde til kong David, "'Hvordan er det, du bærer dig ad? Mens drengen var i live, fastede og græd du, men næppe er han død, før du står op og spiser.' Han svarede: 'Så længe drengen var i live, fastede og græd jeg, for jeg tænkte: Måske vil Herren være nådig imod mig og lade drengen leve. Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig.'" Davids svar synes at fortælle os, at dem, der ikke har mulighed for at tro, stadig hviler trygt i Herrens favn. David sagde, at han kunne følge efter barnet, men at han ikke kunne få ham tilbage. Og lige så vigtigt er det, at David syntes at blive beroliget af dette. Med andre ord, så lod det til at David mente, at han ville komme til at se barnet (i himlen), selvom han ikke kunne bringe ham tilbage.
Selvom det er muligt, at Gud bruger Kristi betaling for synd til fordel for dem, som ikke kan tro, så siger bibelen ikke dette specifikt. Derfor er det et emne, som vi ikke mener man bør være sikker på eller dogmatisk omkring. Hvis Gud bruger Kristi død til fordel for dem, som ikke kan tro, så synes det at stemme overens med hans kærlighed og barmhjertighed. Det er vores holdning, at Gud faktisk bruger Kristi død til fordel for unge børn, og dem, som er mentalt handicappede, siden de ikke havde mulighed for mentalt at forstå deres syndige tilstand og behov for en frelser. Men vi vælger ikke at være dogmatiske omkring dette. Vi er dog sikre på dette: Gud er kærlig, hellig, barmhjertig, retfærdig og nådig. Uanset hvad han gør, så er det altid rigtigt og godt.
English
Hvad sker der med babyer og små børn når de dør? Hvor i bibelen kan jeg læse om en ansvarlighedsalder?
