settings icon
share icon
Spørgsmål

Bør en kristen tage antidepressiv medicin eller andre mediciner for det mentale helbred?

Svar


Panikangst angreb, angstproblematikker, fobier, og depression rammer millioner af mennesker. Selvom medicinske eksperter mener, at mange af de førnævnte tilstande begynder med personens psyke, findes der mange gange, hvor årsagen er en ubalance i kroppens kemi – eller gange, hvor et problem, der begyndte i psyken, var med til at skabe en kemisk ubalance, der nu gør problemet varigt. Hvis dette er tilfældet, gives der ofte medicin til at modvirke ubalancen, hvilket så gør, at symptomerne på den psykiske sygdom bliver behandlet. Er dette en synd? Nej. Gud har tilladt, at mennesket er vokset i sin viden om medicin, som Gud ofte bruger i helbredelsesprocessen. Har Gud brug for menneskeskabt medicin for at kunne helbrede? Selvfølgelig ikke! Men Gud har tilladt, at der er sket fremskridt på det medicinale område, og der er ikke nogen bibelsk grund til ikke at benytte sig af det.

Men der er en hårfin balance mellem at bruge medicin til helbredende formål, og at sætte sin fortsatte lid til medicin, for at kunne fungere i hverdagen. Vi må vedkende os, at Gud er den Store Læge, og vide, at Han alene har magten til virkeligt at helbrede (Johannes 8:8). Vi må først og fremmest se hen til Gud for at finde lægedom. For eksempel bør medicin, der bruges til at behandle tilfælde af panikangst, kun bruges i den udstrækning, at den lidende person kan tage fat i problemets rod, som er frygt. Medicinen bør bruges til at give den lidende kontrollen tilbage. Men mange mennesker, der lider, tager medicin for at undgå at tage fat på den sande årsag til, at de lider; dette svarer til at fralægge sig sit ansvar, stå Guds helbredelse imod, og muligvis at nægte andre friheden ved at blive tilgivet, eller lukke døren for en fortidig begivenhed, der måske bidrager til sygdommen. I det tilfælde bliver det til synd, da denne opførsel er baseret på selviskhed.

Når man tager medicin i et begrænset omfang for at behandle symptomerne, og dernæst sætter sin lid til Guds Ord og klog rådgivning for at skabe forvandling i ens hjerte og sind, vil behovet for medicin som regel blive mindre. [Det lader til, at der findes nogle mennesker, hvis kroppe har brug antidepressiv medicin på langt sigt, for at holde symptomerne i skak. Der findes også andre psykiatriske diagnoser, såsom maniodepressivitet og skizofreni, der påkræver langvarig brug af farmaceutiske midler, lig med brugen af insulin, når man har diabetes.] Den troendes bliver forsikret om sin stilling i Kristus, og Gud bringer lægedom ind i de problemfyldte områder i hjertet og sindet, som skaber sygdommen. Når vi for eksempel har et problem med angst, kan vi se på, hvad Guds Ord siger om frygt, samt frygtens plads i den troendes liv. Det kan bringe lægedom at læse de følgende skriftsteder og grunde på dem, da de skaber tillid, samt oplyser sandheden om, hvad der følger med at være et Guds barn: Ordsprogenes Bog 29:25; Matthæus 6:34; Johannes 8:32; Romerne 8:28-39; 12:1-2; 1. Korinther 10:13; 2. Korinther 10:5; Filipperne 4:4-9; Kolossenserne 3:1-2; 2. Timotheus 1:6-8; Hebræerne 13:5-6; Jakobsbrevet 1:2-4; 1. Peter 5:7; 2. Peter 1:3-4; 1. Johannes 1:9; 4:18-19.

Gud kan helbrede overnaturligt og mirakuløst. Det bør vi bede om. Gud helbreder også gennem medicin og læger. Det bør vi også bede om. Uanset hvilken retning Gud tager, bør vores hele tillid i sidste ende sættes til Ham (Matthæus 9:22).

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Bør en kristen tage antidepressiv medicin eller andre mediciner for det mentale helbred?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries