settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad er Apokalypsen?

Svar


Ordet ”apokalypse” (dansk: åbenbaring) kommer af det græske ord apocalupsis, som betyder ”åbenbaring, afsløring, at fjerne sløret.” Nogle gange henviser man (på engelsk) til ”Johannes’ Apokalypse,” når man taler om Johannes’ Åbenbaring, fordi det drejer sig om Guds åbenbaring om endetiden til apostlen Johannes. Desuden er det græske ord for ”apokalypse” det første ord, som bruges i den græske tekst i Johannes’ Åbenbaring. Sætningen ”apokalyptisk litteratur” bliver brugt til at beskrive brugen af symboler, billeder, og tal, som bruges til at fortælle om fremtidige begivenheder. Ud over Johannes’ Åbenbaring, så finder vi eksempler på apokalyptisk litteratur i bibelen i Daniels Bog kapitel 7-12, Esajas Bog kapitel 24-27, Ezekiels Bog kapitel 37-41, og Zakarias’ Bog kapitel 9-12.

Hvordan kan det være, at apokalyptisk litteratur blev skrevet med en sådan brug af symbolik og billedsprog? De apokalyptiske bøger blev skrevet, da det var mere oplagt at skjule budskabet igennem billeder og symbolik, end at dele budskabet på et almindeligt sprog. Desuden skabte brugen af symbolik en mystik angående detaljer omkring tid og sted. Men formålet med en sådan symbolik var ikke at skabe forvirring, men snarere at instruere og opmuntre Guds efterfølgere i svære tider.

Ud over den specifikke, bibelske betydning, så bruges begrebet ”Apokalypse” ofte til at henvise til endetiden generelt, eller til at beskrive de sidste endetidsbegivenheder specifikt. Endetidsbegivenheder såsom Kristi andet komme, og slaget ved Harmageddon, bliver nogle gange kaldet for Apokalypsen. Apokalypsen vil være den fuldstændige åbenbaring af Gud, af hans vrede, hans retfærdighed, og i sidste ende, af hans kærlighed. Jesus Kristus er Guds absolutte ”apokalypse,” da han afslørede for os hvem Gud er (Johannes 14:9; Hebræerne 1:2).

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er Apokalypsen?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries