Spørgsmål
Hvad er nøglen til virkelig at lære Gud at kende?
Svar
I os alle er der et stærkt behov efter at være kendt og kende andre. Endnu vigtigere er, at alle mennesker ønsker at kende deres Skaber, også selvom de ikke bekender, at de tror på Gud. Vi bombarderes i dag med reklamer, der på mange måder lover at stille vores trang efter at vide mere, have mere, være mere. Men de tomme løfter, som kommer fra verden, vil aldrig kunne tilfredsstille, som det at kende Gud, vil tilfredsstille. Jesus sagde, ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus” (Johannes 17:3).
Så ”hvad er nøglen til virkelig at lære Gud at kende?” Det er for det første helt nødvendigt at forstå, at mennesket, i sig selv, ikke har evnen til virkelig at kende Gud, pga. menneskets syndighed. Skriften åbenbarer for os, at vi alle er syndige (Romerne 3), og at vi vil komme til kort overfor den målestok af hellighed, som kræves for at have fællesskab med Gud. Vi får også at vide, at lønnen for vores synd er død (Romerne 6:23), og at vi vil gå evigt fortabt uden Gud, medmindre vi godtager og tager imod løftet om Jesu offer på korset. Så for virkelig at kende Gud, må vi først modtage Ham i vores liv. ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn” (Johannes 1:12). Intet har større betydning end at forstå denne sandhed, når det drejer sig om at kende Gud. Jesus gør det klart, at Han alene er vejen til himlen, og til en personlig forståelse af Gud: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Johannes 14:6).
Der er ikke noget krav for at begynde denne rejse, foruden at godtage og tage imod de løfter, som nævnes ovenfor. Jesus kom for at blæse liv i os, ved at give Sig Selv som et offer, så vores synder ikke forhindrer os i at kende Gud. Når vi har modtaget denne sandhed, kan vi begynde på rejsen, hvor vi lærer Gud at kende på en personlig måde. En af hovedingredienserne på denne rejse er at forstå, at Bibelen er Guds Ord, og er Hans åbenbaring om Sig Selv, Sine løfter, Sin vilje. Bibelen er i bund og grund et kærlighedsbrev, som er skrevet til os af en kærlig Gud, som skabte os til at kende Ham personligt. Er der nogen bedre måde at lære vores Skaber at kende på, end at dykke ned i Hans Ord, som blev åbenbaret for os af denne selvsamme grund? Og det er vigtigt at fortsætte denne proces gennem hele rejsen. Paulus skriver til Timotheus, ”Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning (2. Timotheus 3:14-16).
Til slut, så involverer vores kendskab til Gud også at vi forpligter på at adlyde det, vi læser i Skrifterne. Vi blev trods alt skabt til gode gerninger (Efeserne 2:10), så vi kan være en del af Guds plan om fortsat at åbenbare Sig Selv for verden. Vi bærer på det ansvar, at vi udlever den tro, som kræves for at kende Gud. Vi er salt og lys på denne jord (Matthæus 5:13-14), skabt til at bringe Guds smag til verden, og tjene som skinnende lys midt i mørket. Vi bør ikke kun læse og forstå Guds Ord, men lydigt anvende det og forblive trofaste (Hebræerne 12). Jesus Selv lagde vægt på vigtigheden af at elske Gud med alt vi er, og at elske vores næste som os selv (Matthæus 22). Dette er ikke muligt at holde dette bud, hvis vi ikke forpligter os på at læse og anvende Hans sandhed, åbenbaret i Hans Ord.
Disse er nøgler til virkelig at kende Gud. Vores liv vil naturligvis bestå af meget mere, såsom at vælge at bede, holde stilletid, have fællesskab, og tilbede. Men disse ting følger først med, når vi træffer en beslutning om at modtage Jesus og Hans løfter i vores liv, og indrømmer at vi, på egen hånd, ikke kan lære Gud at kende. Så kan vores liv fyldes med Gud, og vi kan opleve at kende Ham tæt og personligt.
English
Hvad er nøglen til virkelig at lære Gud at kende?