settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad betyder det at bede uden ophør?

Svar


Paulus’ befaling i 1. Thessalonikerbrev 5:17 om at ”bede uden ophør,” kan godt virke forvirrende. Det er klart, at det ikke kan betyde, at vi hele tiden må have bøjede hoveder, samt lukkede øjne, hele dagen lang. Paulus taler ikke om, at vi konstant taler til Gud, men snarere om en gudsbevidsthed og -overgivelse, som vi hele tiden kan have med os. Ethvert vågent øjeblik bør vi leve i bevidstheden om, at Gud er med os, og at han er aktivt involveret og engageret i vores tanker og handlinger.

Når vores tanker bliver til bekymring, frygt, modløshed, og vrede, bør vi bevidst og hurtigt gøre hver tanke til bøn, og hver bøn til taksigelse. I sit brev til filipperne befaler Paulus os, at vi holder op med at være bekymrede for noget, og i stedet siger han, ”bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak” (Filipperne 4:6). Han lærte de troende i Kolossæ, at de måtte bruge deres tid på bøn, og sagde, ”Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak” (Kolossenserne 4:2). Paulus formanede de efesianske troende til at se på bønnen som et våben, som man brugte i åndelige kampe (Efeserne 6:18). Når vi går en dag igennem, så bør vores første reaktion på frygtfulde situationer, bekymrede tanker, og hver uønsket opgave, som Gud befaler os at udføre, være at bede. Hvis det er begrænset med bønnen i vores liv, så begynder vi at være afhængige af os selv, frem for af Guds nåde. Så uophørlig bøn går, i bund og grund, ud på hele tiden at være afhængig af og have fællesskab med Faderen.

For kristne bør bøn være ligesom at trække vejret. Du behøver ikke at tænke dig om, når du trækker vejret, for atmosfæren skaber tryk på dine lunger, og tvinger dig i virkeligheden til at trække vejret. På samme måde gælder det, at når vi bliver født ind i Guds familie, så kommer vi ind i en åndelig atmosfære, hvor Guds nærvær og nåde skaber tryk, og kommer med indflydelse, i vores liv. Den normale reaktion på dette tryk er, at vi beder. Som troende er vi alle gået ind i den guddommelige atmosfære, som får os til at trække vejret ved at bede.

Desværre holder mange troende deres ”åndelige vejrtrækning” i for lang tid ad gangen, og tror, at de kan overleve, hvis blot de tilbringer korte stunder med Gud. Men deres begrænsede, åndelige indtag, skyldes syndigt begær. Faktum er, at enhver troende kontinuerligt må forblive i Guds nærvær, og hele tiden har brug for at indånde hans sandheder, for at kunne fungere optimalt.

Det er lettere for kristne at antage, at Guds nåde er til stede, i stedet for at være afhængig af den. Alt for mange troende stiller sig tilfredse med fysiske velsignelser, og længes kun lidt efter de åndelige. Når programmer, metoder, og penge skaber imponerende resultater, så har vi en tilbøjelighed til at forveksle menneskelig succes med guddommelig velsignelse. Når det sker, så mister vi vores brændende længsel efter Gud, samt har en længsel efter at modtage hans hjælp. Det er en vigtig del af kristenlivet at vi kontinuerligt, udholdende og altid er i bøn, og denne bøn flyder fra en ydmyg holdning til tingene, samt afhængighed af Gud.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad betyder det at bede uden ophør?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries