Spørgsmål
Hvorfor behøver vi at bekende vores synder, hvis de allerede er blevet tilgivet (1. Johannes 1:9)?
Svar
Apostlen Paulus skrev, ”til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde” (Efeserne 1:6-8). Denne tilgivelse handler om frelsen, hvor Gud har taget vores synder, og fjernet dem fra os, ”så langt som øst ligger fra vest” (Salme 103:12). Dette har at gøre med Guds juridiske tilgivelse, som han giver os, på baggrund af at tage mod Jesus Kristus som frelser. Og på denne juridiske baggrund er alle vores fortidige, nutidige, og fremtidige synder blevet tilgivet, hvilket betyder, at vi ikke vil komme til at opleve evig straf for vores synder. Men vi oplever stadigvæk ofte, at syndens konsekvenser har betydning for os her på jorden, hvilket bringer os til artiklens pointe.
Forskellen på Efeserbrevet 1:6-8, og 1. Johannesbrev 1:9, er, at Johannes taler om den slags tilgivelse, som kaldes for ”relationel” eller ”familiær” tilgivelse – lig den tilgivelse, der findes mellem en far og søn. Hvis en søn f.eks. gør noget forkert imod sin far – han kommer måske til kort, i forhold til visse forventninger eller regler – så hindrer sønnen fællesskabet med faderen. Han forbliver sin fars søn, men der er problemer i deres forhold. Deres fællesskab vil fortsætte med at være hindret, indtil sønnen indrømmer over for faderen, at han har gjort noget forkert. Sådan er det også med Gud; vores fællesskab med ham bliver hindret, indtil vi bekender vores synd. Når vi bekender vores synd for Gud, bliver fællesskabet genoprettet. Dette kalder man for relationel tilgivelse.
”Positionel” tilgivelse, eller juridisk tilgivelse, er den slags tilgivelse, som enhver, der tror på Kristus, modtager. Hvad vores stilling som lemmer på Kristi legeme angår, er vi blevet tilgivet for enhver synd, som vi har begået, og nogensinde vil komme til at begå. Den pris, som Kristus betalte på korset, har tilfredsstillet Guds vrede mod synden, og der er ikke længere brug for noget offer, eller for nogen betaling. Da Jesus sagde, ”det er fuldbragt,” mente han det også. Da det skete, modtog vi vores positionelle tilgivelse.
Når vi bekender vores synd, vil det hjælpe os med ikke at blive disciplineret af Herren. Hvis vi ikke bekender vores synd, vil Herrens disciplin med sikkerhed komme, indtil vi bekender den. Som før skrevet, så bliver vores synd tilgivet, når vi bliver frelst (positionel tilgivelse), men vores daglige fællesskab med Gud har brug for at blive opretholdt (relationel tilgivelse). Vi kan ikke have et ordentligt fællesskab med Gud, hvis der findes ubekendt synd i vores liv. Derfor må vi bekende vores synder for Gud, så snart vi bliver bevidst om, at vi har syndet, for på denne måde at vedligeholde et tæt fællesskab med Gud.
English
Hvorfor behøver vi at bekende vores synder, hvis de allerede er blevet tilgivet (1. Johannes 1:9)?
